18. juni 2021
Nicolai Jægergaard jubler over målet til 1-0. Foto: René Larsen
gallery icon

Se billedserie

Nicolai Jægergaard jubler over målet til 1-0. Foto: René Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frederikssund står stærkt før oprykningsspil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frederikssund står stærkt før oprykningsspil
Sport Nordsjælland - 16. maj 2021 kl. 17:55
Af René Larsen

Frederikssund IK synes at have ramt topformen, inden oprykningsspillet fra Danmarksserien går i gang. I sidste kamp i grundspillet vandt Frederikssund 4-2 over Union.

Det var nogle cifre, der ikke helt afspejlede kampens forløb.

Hjemmeholdet sad godt og grundigt på det hele. I særdeleshed var der tale om spil til et mål i første halvleg.

Nicolai Jægergaard åbnede scoringen efter små ti minutters spil med et spark op i nettaget fra tæt hold.

Siden fordoblede han også Frederikssunds føring. Denne gang med et følt spark helt oppe i krogen fra kanten af feltet.

Inden pause blev det også til 3-0. Deniz Ates headede et indlæg på tværs i feltet, og i det tomme rum foran Unions mål kom Christian Helev løbende til 3-0.

Union kom ikke med alverden. Gæsterne havde et par enkelte farlige indlæg, men det var så også det.

Danmarksserien pulje 1
Frederikssund-Union 4-2 (3-0)

Mål: 1-0: Nicolai Jægergaard (16), 2-0: Nicolai Jægergaard (25), 3-0: Christian Helev (28), 3-1: Uffe Troensegaard (47), 4-1: Christian Helev (69), 4-2: Uffe Troensegaard (88)

Men kort inde i 2. halvleg fik københavnerne reduceret. Uffe Troensegaard headede smukt et frisparksindlæg i nettet via underkanten af overliggeren.

Det gav selvfølgelig en tro på, at Union kunne vende opgøret. Holdet fra nord-vest skulle vinde for at forfølge en spinkelt chance for at slutte i top 4, men det blev aldrig rigtig spændende.

Frederikssund fik lukket opgøret med målet til 4-1 - energisk sat ind af Christian Helev efter hjørnespark.

Kort før tid fik Uffe Troensegaard reduceret til 4-2 med et skud fra spids vinkel men for sent til at sætte en sidste offensiv i gang hos Union.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?