23. januar 2021
Nordsjælland Håndbold spillede torsdag aften pokalkamp ude mod Stadion fra 2. division. Foto: Rudi Dalsgaard
gallery icon

Se billedserie

Nordsjælland Håndbold spillede torsdag aften pokalkamp ude mod Stadion fra 2. division. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frederiksborg Amts Avis: Hilsner fra det nordsjællandske sportsfolk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frederiksborg Amts Avis: Hilsner fra det nordsjællandske sportsfolk
Opdateret 01. januar 2021 kl. 14:38
Sport Nordsjælland - 30. december 2020 kl. 12:00
Af Mads Hussing, René Larsen & Rudi Dalsgaard

Der er blevet sagt meget om året 2020, og der kan siges endnu mere. Men det er også tid til at kigge fremad på det 2021, der alt andet lige kommer fra det ene sekund til det andet.

Frederiksborg Amts Avis' sportsredaktion har spurgt et bredt udvalg af personligheder fra den nordsjællandske sportsverden om deres tanker om 2020 - og håb for 2021.

Det er der kommet mange forskellige svar på. Især fordi 2021 kommer til at byde på rigtig mange interessante sportslige udfordringer for de mange, dygtige atleter, vi har i vores del af landet.

God fornøjelse med at læse alle tankerne igennem - og godt nytår.

Ian Marko Fog

Cheftræner Team Sydhavsøerne og tidligere Nordsjælland Håndbold

Kenn Thomsen

Ian Marko Fog


Coronaen havde en langt mere voldsom indvirkning, end jeg havde forestillet mig.

Det positive ved året 2020 var, at jeg fik ordnet en masse praktiske ting ved min bopæl under lock down, som jeg normalt aldrig var kommet i mål med.

Arbejdsmæssigt har det været en kæmpe udfordring, både på TV3 i form af aflyste kampe, og ikke mindst i Team Sydhavsøerne hvor vi både har kæmpet med mange skader og corona-tilfælde oveni.

Underholdningsbranchen, som jeg er en del af, har været hårdt udfordret.

Personligt har hverken jeg eller mine to døtre været ramt.

Mit håb for 2021, er at vi får sygdommen under kontrol. Vaccinerne begynder at virke, og vi kan vende tilbage til en normal hverdag.

I fremtiden vil jeg sætte endnu mere pris på den frihed , det er at gå ud med kæreste, og venner i byen, deltage i store sportsarrangementer. Kort sagt være rigtig social igen.

Nicolai Jægergaard

Fodboldspiller i Hundested IK og futsalspiller for FC Fjordbold og det danske landshold

Hundested spillede mod Snekkersten i Sjællandsserien lørdag de

Nicolai Jægergaard


Puha, 2020 har desværre været en trist sæson - verdenssituationen taget i betragtning. Vi har måtte ændre vores træningsmængde og træningsmåde alt efter regeringens udsagn. Dog er sundheden selvfølgelig vigtigst og derfor helt forståeligt.

Til det positive skal der siges, at vi i Hundested opnåede den bedste placering i Hundesteds historie med en 4. Plads i Sjællandsserien og kun få point fra oprykning til Danmarksserien. En stor bedrift som jeg er enormt stolt af. 2020 har også budt på nogle nedture i form af efterårssæsonen, hvor vi i Hundested er placeret under nedrykningstrækning og et trænerskifte, hvor vi efter fire-fem fantastiske år skilles med Michael Schou.

Jeg har også valgt efter fire år i Hundested at søge nye græsgange, og jeg er derfor allerede startet op i Frederikssund. Jeg vil gerne sige tusind tak for fire fantastiske år i Hundested både til klubben, spillerne og hele staben. Lige fra Michael Schou til Erik Larsen. En fantastisk tid, hvor jeg har elsket at være.

Rent Futsalmæssigt har 2020 personligt været en fantastisk år for mig med udtagelse til landsholdet i de meget vigtige playoff landskampe. Vi i FC Fjordbold er også kommet i gang med sæsonen 20-21.

Min største ønske for 2021 er, at vaccinen virker, så vi igen kan leve normalt og gøre de ting vi elsker. For mit vedkommende er det at spille og træne fodbold.

Rent sportsligt er min største ønske at vi i Frederikssund kan spille os i top 4, og dermed spille med om oprykningen til 2.division. Det er i hvertfald helt klart min egen målsætning i forhold til mit skifte til Frederikssund.

Derudover er mit største ønske at vi i FC Fjordbold kan stå som Danmarksmestre når sæsonen er slut. Vi har ikke fået den bedste start på sæsonen, men jeg tror på at de andre hold derfor vil undervurdere os, og så er vi farlige.

Mikkel Palmer

Stregspiller i Nordsjælland Håndbold

Nordsjælland Håndbold spillede torsdag aften pokalkamp ude mod

Mikkel Palmer


2020 har været et hårdt år for sporten, ikke mindst i håndboldens verden og Nordsjælland håndbold.

Et år med tvangsnedrykning fra ligaen pga covid-19. Det kan stadig mærkes.

På trods af dette har Nordsjælland Håndbold stået stærkt. Alle i klubben har gjort et fantastisk stykke arbejde. Samt den store støtte som der har været fra vores fantastiske fans, og vores trofaste sponsorer! De skal alle have den største tak og ønskes et fantastisk år i 2021.

Mit største ønske for 2021 er at mine holdkammerater og jeg, kan rykke Nordsjælland tilbage til klubbens retmæssige plads i ligaen. Klubben, de frivillige, fans og sponsorer har fortjent det efter alt det hårde arbejde som de har lagt i klubben for vores, »spillernes« skyld.

Morten Eskesen

Cheftræner i fodboldklubben FC Helsingør

Billede

Morten Eskesen


2020 har overordnet været et fantastisk år og samtidigt også et specielt år. FCH havde fra januar 2020 kun et mål, og det var oprykning til 1. division.

Med kun en oprykningsplads ud af 24 hold, så var der ikke plads til for mange udsving i løbet af foråret. Sæsonen startede og vi var i den bedste form vi kunne være, vandt syv træningskampe i februar måned, vandt over Brønshøj i første turneringskamp i marts, hvorefter coronaen kom og vi var hjemsendt i cirka 2,5 måned.

Efter coronaen kom seks kampe på kun tre uger og hvor vi indfriede vores mål om oprykning til 1. division i en svær udebanekamp i Jammerbugten, med et hold der var mega trætte og med spillere på bænken, hvor to var skadede i forvejen, to U19-spillere der ikke havde fået debut og en assistentræner, der ikke havde spillet i et år. Så det var en af vores største præstationer, at vi formåede at få et point i den kamp og dermed kunne lade champagneproperne springe og fejre et års hårdt arbejde med en fortjent oprykning.

Næste skridt var at stabilisere os i en 1. division med mange dygtige etablerede hold, samt mod tre superliganedrykkere.

Her efter 16 kampe er det lykkedes at være midt i rækken med fin afstand til bunden og tæt på top seks. Spillerne har udviklet sig individuelt og holdmæssigt, fremtiden ser lys ud.

Udover at jeg ønsker, at vi som samfund får styr på coronaen og kommer i gang med et mere normalt liv, hvor vi kan mødes mere socialt, og hvor der er få restriktioner, som vi skal forholde os til, så er mit største ønske som cheftræner, at FCH i 2021 kommer med i top seks og dermed får ti kampe mod de fem bedste hold i 1. division.

Det vil være med til at udvikle holdet og spillerne positivt henimod den nye sæson, og vi vil kunne se, hvor vi er ligeså gode som oprykkerholdene, og hvor vi stadigvæk skal udvikle os i forhold til at kunne være helt med i toppen af 1. division.

Og endnu et ønske er at der må komme flere tilskuere på stadion, så vi sammen kan fejre en masse sejre i 2021.

Kenni Trasborg

Holdleder, Slangerup Speedway

Slangerup vandt onsdag over Holstebro i Speedwayligaen. Foto: Ru

Kenni Trasborg


Året 2020 har været et utrolig mærkeligt og hårdt år for mig personligt, samt for Slangerup Speedway. Den danske Superliga i speedway kom slet ikke i gang grundet hele situationen omkring Covid-19. Det har været et hårdt år for klubben og ikke mindst dansk speedway. Men vi arbejder hårdt i kulisserne for at vende stærkt tilbage i 2021, for lave det, vi allesammen brænder for. Fart, spænding og ikke mindst god underholdning til alle jer.

Mit største ønske for 2021 er vi kommer godt i gang med sæsonen. Vi har samlet et stærkt hold, og på papiret skal vi ligge med i den gode ende af ligaen og gerne slutte af som danske mestre.

Vi glæder os alle helt vildt til at kunne åbne dørene for tusindvis af tilskuere, når alt dette er ovre. Indtil da må vi tage tingene, som de kommer. En ting er sikkert, vi åbner ligaen op igen i 2021, og glæder os til at vise noget god underholdning. Enten live på stadion eller på tv - som flere andre sportsgrene har kunnet i 2020.

Lærke Marie Olsen

Judo-kæmper med OL-ambitioner

Judokæmperen Lærke Olsen fra Hørsholm. Foto: Rudi Dalsgaard

Lærke Marie Olsen


Det har virkelig været et anderledes år, hvor man både som atlet, men også som menneske, har skulle tilpasse sig nye normer. Set bort fra alt det negative ved pandemien, har jeg prøvet at vende situationen til min fordel og året har bragt mig mange gode ting træningsmæssigt og personligt, som kun har gjort mig endnu mere spændt og klar til hvad 2021 bringer.

Mit største ønske for 2021 er helt klart at komme til OL og præstere godt der! Men jeg håber inderligt også på at flere og flere ting vil gå tilbage til normalen, og at alle sportsfolk store som små kan træne som de gerne vil!

Martin Hansen

Spillende næstformand, Frederikssund IK

Martin Hansen og Frederikssund var på besøg hos GVI i Danmarks

Martin Hansen


2020 har bestemt været et svært år for alle. En pandemi, som stadig hærger over os, har stort set gjort det umuligt at holde fodbolden i gang og endt med flere måneder uden bold. Det gælder også vores egen lille klub på Kalvøen.

Der skal dog takkes en masse frivillige, ledere, trænere og spillere for de timer, hvor vi trods alt fik spillet - opdelt grupper og under umulige forhold. De mennesker har fået det hele til at gå op i en højere enhed. Tak for et kanon sammenhold, og tak fordi I passer på hinanden.

Mit største ønske for 2021 kan være svært at vælge, da der er rigtig mange. Men ud verdensfred, afskaffelse af hungersnød og sygdom, så er et mere jordnært ønske for året en tid uden covid 19 med en masse fodboldglade personer samlet omkring grønne fodboldbaner.

For os i Frederikssund IK kunne det være fantastisk at blande sig i topstriden i en tæt danmarksserie. Drengene og klubben fortjener det. Det samme gør vores øvrige senior- og kvindehold.

Lucas Haren

Fodboldspiller i FC Helsingør

Jeg synes, at det har været et dårligt år i coronaens tegn!

Kenn Thomsen

Lucas Haren


Mit største ønske er, at verden løser COV-19 problemet, og at jeg får at se ALLE vores fans på stadion igen!

Gritt Ryder

Anfører, Hørsholm 79ers og det danske kvindelandshold i basketball

Hørsholm 79ers' forsvarende danske mestre og anfører Gritt Ryd

Gritt Ryder


2020 har jo for alle været et udfordrende år, hvor vi har skullet ændre vores vaner og rutiner. Det har været hårdt for mig at skulle begrænse de sociale kontaktpunkter og ikke have de samme sociale arrangementer at se frem til. Hallen var lukket i en lang periode, og selvom jeg savnede mine holdkammerater, var det faktisk meget sundt for mig.

Jeg fik nemlig mulighed for at savne basketball og virkelig glæde mig til at kunne komme tilbage i hallen. For når man har spillet basketball uafbrudt i næsten 20 år, og det er så fast en del af ens liv, så glemmer man nogle gange hvorfor man egentlig spiller. Det hjalp 2020 mig med at huske og det er jeg glad for.

Selvom 2020 har været et underligt år, så har det for mig aldrig været bedre sportsligt. Med Hørsholm 79ers vandt vi både pokalmesterskabet og danmarksmesterskabet, og jeg var så heldig både at blive kåret som årets pokal fighter og årets spiller i dameligaen. Og i august vandt jeg ovenikøbet DM i streetbasket med Sara Pedersen og Elisabeth Brynaa. Til at toppe året, vandt vi over Rumænien i EM-kvalifikationen med damelandsholdet, hvilket var den første sejr i over 20 år i EM-sammenhæng, og var en helt fantastisk oplevelse, som jeg er dybt taknemlig og stolt over at være en del af.

Mit største ønske for 2021 er selvfølgelig at vi som verden får bugt med Corona, så vi kan begynde at leve som vi gjorde før (selvfølgelig med mere sprit og måske lidt færre krammere...)

Jeg ønsker, at vi igen kan fylde hallerne og spille foran en masse tilskuere. Jeg ønsker, at vi vinder endnu et danmarksmesterskab og en pokaltitel med Hørsholm 79ers. Og så håber jeg virkelig, at vi kan tage en sejr mod de stærke mandskaber fra Italien og Tjekkiet i næste EM-kvalifikationsvindue med landsholdet.

I 2021 har jeg 20 års jubilæum i Hørsholm 79ers. Klubben har givet mig så meget gennem de sidste 20 år, så jeg håber at 2021 bliver et ekstra godt år for alle ungdomsspillere, trænere, frivillige og sponsorer som er en del af Danmarks bedste basketballklub.

Peter Feher

Tidligere cheftræner i FC Helsingør & HIK, tidligere ungdomstræner i FC Nordsjælland.

Billede

Peter Feher


Lad os komme i gang med 2021! 2020 var et underligt år.

Håbet for 2021 er, at vi kan komme tilbage til en tryg hverdag med liv alle steder.

Kjeld Svendsen

Cheftræner i fodboldklubben Stenløse BK

Billede

Kjeld Svendsen


Et besynderligt år er ved at gå på hæld rent kalendermæssigt. Må vi alle snart få hverdagen tilbage, og må det stik snart være muligt!

Mit største ønske for '21 er klart at vi alle snart kan komme tilbage til en normaliseret hverdag. Og at vi i Stenløse BK kan få samlet det antal point i igangværende sæson, så vi kan være topkandidat til en plads i Danmarksserien i næste sæson.

Helle Rasmussen

Formand for HØJ Håndbold og HØJ Elite

Billede

Helle Rasmussen


2020 har været noget af en rutsjetur. Året har på en og samme tid været præget af ØV-følelser men bestemt også af oplevelser, der indgyder til optimisme og en stærk tro på fremtiden.

Vores kernefunktion - at træne og spille håndboldkampe - har været stærkt udfordret. Al socialt samvær i forbindelse med træning og kampe har været skåret væk. De indtægtsgivende arrangementer og sportslige events blev aflyst på stribe. Fokus og opgaver blev flyttet fra det, vi elsker - håndbolden, samværet og fællesskabet - til administrativt og praktisk arbejde med retningslinjer, procedurer, skiltning, afmærkning, rengøring, afspritning, tjeklister og kontrol. ØV!

Men jeg er alligevel optimistisk! For i HØJ har vi samtidig oplevet en stor og stærk opbakning fra mange sider. Vores trænere ude i hallerne har i den grad løftet deres indsats til nye højder. Sikken en idérigdom, positivisme og ikke mindst arbejdsindsats de har lagt for dagen. Det har jeg den dybeste respekt for! Og nye frivillige er trådt til, også mennesker der ellers ikke havde deres gang i klubben. Forældrene har vist og udtalt respekt for vores arbejde og støttet deres børn, spillerne, trænerne og klubben i at få det bedst mulige ud af situationen. Mange har accepteret nye opgaver og nye roller.

Og opbakningen er gået længere end det. I både HØJ Håndbold (som er vores amatørafdeling) og HØJ Elitehåndbold (som er vores professionelle afdeling) er vi begunstiget af at have mange sponsorer og erhvervspartnere. Nogle af samarbejdspartnerne har vi haft i rigtig mange år, men i 2020 er mange nye kommet til - på trods af Covid-19 pandemiens indflydelse på forretnings- og erhvervslivet. Jo, jeg er en meget stolt og taknemmelig formand lige nu, hvor vi står på tærsklen til et nyt år.

Mit største ønske for 2021 er, at vi kan sætte fuld skrue på ALLE vores aktiviteter, der gælder såvel de sportslige som de sociale og mere forretningsorienterede tiltag, som bare ligger og venter på at blive søsat. Vi er ved at flyde over med dedikerede klubfolk, der bare gerne vil i gang.

Og så vil det da uden tvivl sætte ekstra skub i motivationen, hvis opførelsen af den nye Ølstykkehal kommer godt i gang i 2021 - den har vi virkelig behov for!

Mai Surrow

Badmintonspiller på ligaholdet i Værløse

Billede

Mai Surrow


Hvordan lyder din hilsen til 2020?

Pis af!

Hvad er dit største ønske for 2021?

Do fucking better!

Oliver Møllenberg

Bokser og dansk mester i weltervægt

Billede

Oliver Møllenberg


Det har uden tvivl været et hårdt samt underligt år for os alle, det har det selvfølgelig også været for mig.

Rent sportsligt har året 2020 slet ikke været så skidt, Jeg har bokset tre kampe i en svær tid, og jeg sluttede året af med at vinde mit første bælte som professionel bokser.

Mit største ønske for 2021 for mig som bokser - det er uden tvivl - at få en titelkamp og gerne en VM-kamp. Det vil jeg gå benhårdt efter.

Om det er på hjemme eller udebane, det er jeg sådan set ligeglad med. En rematch mod Joauad Belmehdi, som jeg boksede uafgjort i 2019 i en junior VM-kamp, er jeg også klar på.

Ellers ønsker jeg egenligt bare at komme tilbage til en normal hverdag, det glæder jeg mig vildt meget til!

Per Frost Henriksen

Formand DGI Nordsjælland

Picasa

Per Frost Henriksen


Idrætten har igen vist sit værd og vist samfundssind, både når foreningslivet er blevet lukket ned og når det i perioder i 2020 har været åbnet op igen. Det kræver noget helt særligt at tage beslutninger af så anderledes karakter, som det vi i idrætten har været en del af. Tak for indsatsen.

Alle aktive, trænere, instruktører, bestyrelser og frivillige i idrætten ønskes en god jul og et godt nytår.

En søndag i slutningen af november tog jeg kameraet under armen og drog til Karsemosegård Idrætsanlæg mellem Nivå og Kokkedal for at se mine gamle fodboldvenner fra Karlebo IF trille veteranbold, der var det tydeligt, hvad fodbold, ja foreningsliv kan. Det var hundekoldt, men jeg mærkede det ikke, fulgte spillet og især kommentarerne.

Michael P. skældte som sædvanligt ud på sine holdkammerater, der var ingen dommer. Greiffer dirigerede til sejr. Dibbern glattede ud og Polle snørede modstanderne med sine finurlige driblinger. Efter træningen var der nogle minutters eftersnak over en forfriskning ude ved banen, hvor Magnus fortalte om den gang han spillede i Randers Freja og hvor vigtigt det er at drikke en øl efter kampen.

Alt sammen har jeg oplevet i hundredvis af gange, jeg kender stort set sætningen ordret inden den er sagt, men jeg elsker det hver gang. Det er tydeligt, at alle bidrager og alle får noget ud af sådanne fællesskaber. Det handler om meget mere end motion og høj puls, det handler om livet, om trivsel og om samvær. Jeg kørte opstemt hjem og tænkte, at de mange frivillige ledertimer i idrætten er guld værd.

Mit allerhøjeste ønske for foreningslivet er at vi igen kan forsamles som vi vil, uden nogen form for restriktioner. Jeg håber og tror på, at det bliver i 2021 og ønsker også, at stat og kommune støtter op om både foreningsliv og fællesskab og hjælper til med penge, så foreningslivet består efter restriktioner og endnu en genstart.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?