26. februar 2021
Ulrik Yttergård Jenssen har taget hul på sit sidste halvår på kontrakt i FC Nordsjælland.
Ulrik Yttergård Jenssen har taget hul på sit sidste halvår på kontrakt i FC Nordsjælland.
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forsvarer udsætter kontrakt-snak

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsvarer udsætter kontrakt-snak
Sport Nordsjælland - 15. januar 2021 kl. 06:22
Af Rudi Dalsgaard

Til sommer runder FC Nordsjællands norske forsvarsspiller Ulrik Yttergård Jenssen tre og et halvt år i FC Nordsjælland, men det kan blive hans sidste halvsæson i klubben, da han har kontraktudløb til sommer.

Det betyder, at han kan begynde at snakke med andre klubber, hvis han vil. Men kontraktsituationen er ikke noget, der fylder for Ulrik Yttergård Jenssen, siger han selv.

- Vi er i en god dialog med klubben om det, og det er der ikke så meget dramatik i. For mig handler det kun om at få arbejdet hårdt og komme godt i gang med sæsonen. Så tager vi det efter sæsonen, siger nordmanden.

Han har spillet 97 kampe for FC Nordsjælland og er derfor tæt på »den gyldne« 100-kampsgrænse, som klubben normalt sigter efter, før man slipper sine spillere. Men historien om Ulrik Yttergård Jenssen er ikke den samme som med nogle af de store talenter, FCN har haft gennem systemet. Han kom tidligt fra hjembyen Tromsø til franske Lyon, men vendte hjem igen som

20-årig. Så han har været ude og prøve livet i en europæisk klub, inden han kom til FC Nordsjælland for tre år siden.

- Jeg kom til FCN, fordi det var et fantastisk sted at kunne tage det næste skridt. Kommer der noget, der er det rigtige for mig og kan passe fint for klubben, så må vi kigge på det, men lige nu er fokus kun på at komme i gang igen. Jeg har ikke tænkt så meget længere, siger Ulrik Yttergård Jenssen.

Han føler selv, at hans tid i klubben har været god.

- Vi har været i top seks i de tre år, jeg har været her, og vi blev nummer tre det ene år. Så det er absolut gået fint, og jeg har spillet mange kampe. Jeg har udviklet mig, og det har været et fantastisk sted at være.

- Jeg føler, jeg er blevet bedre både offensivt og defensivt. Jeg er blevet stærkere i duellerne og med bolden, og især offensivt med at spille bolden frem i rum foran mig. Og så har jeg endda scoret mål. Det har jeg ikke været vant til, siger forsvarsspilleren.

Går man ham lidt på klingen, så erkender han gerne, at endnu et eventyr et større sted i fodboldverden står på ønskesedlen.

- Alle her i klubben ønsker sig at komme op og spille på et endnu højere niveau. Det gør jeg også. Det skal jeg ikke lægge skjul på, siger Ulrik Yttergård Jenssen.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?