21. september 2021
Kasper Enghardt stopper et Lyngby-angreb i topkampen på Helsingør Stadion. Foto: Mads Hussing
Kasper Enghardt stopper et Lyngby-angreb i topkampen på Helsingør Stadion. Foto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forrygende sæsonstart: Første nederlag til gode

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Forrygende sæsonstart: Første nederlag til gode
Opdateret 11. september 2021 kl. 13:32
Sport Nordsjælland - 11. september 2021 kl. 13:29
Af Mads Hussing

Kasper Enghardt kom til FC Helsingør igen denne sommer, og han har endnu ikke tabt en betydende kamp.

Det er gået over al forventning i FC Helsingør i denne sæson. Syv kampe har givet 19 point i 1. division, og det er bedste start for et hold i den næstbedste række i over ti år.

Samtidig har holdet vundet to gange i pokalturneringen og skal nu prøve kræfter med et superligahold i tredje runde. Her kommer OB på besøg.

Kasper Enghardt kom fra Lyngby denne sommer, og han har en bærende rolle i forsvaret.

- Vi har spillet nogle fede kampe, og vi har en stor tro på os selv. At vi kan vinde alle kampe. Det er lige meget, om vi tager til Horsens eller Esbjerg, så går vi efter at vinde kampene, siger Kasper Enghardt.

Kasper Enghardt er forsvarsspilleren, som man altid kan genkende, for han har en lys stribe forrest i håret.

Det lyse hår
Det er der ikke noget dramatisk ved. Han mangler pigment det sted, og det stammer fra hans mors side af familien.

Der er kun scoret fem mål mod FC Helsingør i de syv kampe i 1. division, og det er sammen med Hvidovre færrest af alle. Samtidig har angrebet sprudlet og scoret 18 gange, hvilket kun Lyngby har gjort bedre.

Tidligere har angrebet fundet ro i, at de vidste, at der gik meget få mål ind hos Kevin Stuhr-Ellegaard i FC Helsingør-målet, men nu går tilliden også den anden vej.

- Vi får tit at vide inden en kamp, at i dag skal vi nok score. Så giver det lidt ro til os forsvarsspillere, at vi bare skal lukke af, eller at vi også nok skal vinde, hvis der går et mål ind, siger Kasper Enghardt.

Kasper Enghardt begyndte at spille fodbold i Hillerød, hvor han spillede ungdomsfodbold med blandt andre Hillerød Fodbolds nuværende anfører Jonathan Witt. Siden da gik turen gået til Helsingør, AB, Randers og Lyngby, inden det igen nu hedder Helsingør.

To forsvarssystemer
FC Helsingør har både spillet med tre og fire i forsvaret i denne sæson. For Kasper Enghardt har det ikke den store betydning, hvilket system han spiller i.

- Jeg er lidt ligeglad, om det er det ene eller det andet. Lige nu synes jeg, det fungerer godt med fire. Det er igen, hvad man har til rådighed af spillere, og hvordan man får offensiven til at fungere.

- For sætter man en defensiv mere ind, så tager man en offensiv ud, og det er det, vi skal finde ud af i de forskellige kampe, hvordan det fungerer. I Esbjerg startede vi med tre og skiftede til fire i pausen. Det gjorde, at vi fik et overtag i den kamp, siger Kasper Enghardt, der mener, det vil være naturligt, at man spiller med tre i forsvaret, når den skadede Nicolai Geertsen kommer tilbage.

- Ja, det er det. For han er en naturlig stopper, siger Enghardt.

Overraskende gode
Lige nu ligger holdet øverst i 1. division, og det er endda efter man har overstået svære udekampe i Esbjerg og Horsens. Det har overrasket Kasper Enghardt.

- Ja, det gør det lidt. Vi har en stor tro på vores egne evner og på holdet. Det er klart, at de der kampe som Horsens ude, der jo er nedrykker fra Superligaen, og som er spået til at kæmpe med om oprykning, de er fede at vinde. Det samme i Esbjerg, selvom der jo er lidt tumult derovre.

- Det er fedt, at vi kan måle os mod alle topholdene. Jeg ved godt, at der kommer et par topkampe nu, men de der storhold som Lyngby, Horsens og Esbjerg er sådan nogle kampe, man skal vise, man vil vinde, hvis man vil kæmpe med om det, siger han.

De næste kampe i rækken er søndag hjemme mod Hvidovre, der ligger nummer fire, og fredagen efter gælder det rækkens nummer to fra FC Fredericia på udebane.

Synes du, at kommunen er der for dig?