27. oktober 2020
Næstformand Jørgen Bentzen fra volleyballforbundet overrakte de forsinkede guldmedaljer til spillerne.
Næstformand Jørgen Bentzen fra volleyballforbundet overrakte de forsinkede guldmedaljer til spillerne.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fik guld med halvt års forsinkelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fik guld med halvt års forsinkelse
Sport Nordsjælland - 12. oktober 2020 kl. 13:53
Af Niels Rasmussen

Midt i marts blev Holtes kvindehold udråbt som mestre, selv om sæsonen ikke blev spillet færdig. Det kunne ingen have noget imod, for Holte havde vundet alle kampe i grundspillet og slutspilskampene.

På grund af coronakrisen kunne medaljer og pokal ikke bliver overrakt før i lørdags, da Holte spillede sin første hjemmekamp i den nye sæson, da ASV fra Århus kom på besøg.

- Jeg ville jo helst have spillet om det, men jeg kan da godt glæde mig over at stå med pokalen, sagde Holtetræner Sven-Erik Lauridsen, da han stod med pokalen.

Holte har ikke tabt en kamp til et dansk hold siden slutningen af sæsonen 2018-19, så suiten er efterhånden lang, når der lige skal en pokaltriumf ind i regnskabet.

Efter lørdagens sejr på 3-0 over ASV vurderede Sven-Erik Lauritzen til at være stærkere end i den foregående sæson.

- Vi har fået placeret Sofia Lavin på den rigtige plads, så hun bliver en motor for os. Hun ville hellerede spille på en anden plads, men nu fungerer det.

Sofia Lavin server og smasher som en hest sparker. Det kneb lidt i forrige sæson, men mod ASV var der smæk for skillingen.

Kampens store profil var dog hendes amerikanske landsmandinde Ava Cramp, der i den grad ramte dagen.

Hun er 200 cm høj, og hver en centimeter blev brugt. Hun blokerede som en drøm og fik scoret 16 point uden at tabe bolde.

- Ava har nok været lidt for flink i sit spil, men nu sker der virkelig noget.

17-årige Frida Brinck fik vist, at volley-evnerne fra far Jeppe og faster Marieke er gået i arv.

- Vi har også fået Anna Mølck på holdet, så selv om Laura Schaudt er stoppet og taget hjem til USA og Amalie Lachenmeier er på højskole, så føler jeg, at vi er bedre end tidligere, siger Sven-Erik Lauritzen.

På grund af coronakrisen er der ingen internationale kampe på programmet.

- Så må vi sætte barren højt internt, siger Holtetræneren.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?