26. maj 2020
FC Nordsjælland spillede søndag en intern træningskamp. Foto: Rudi Dalsgaard
gallery icon

Se billedserie

FC Nordsjælland spillede søndag en intern træningskamp. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FCN testede mod sig selv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FCN testede mod sig selv
Sport Nordsjælland - 17. maj 2020 kl. 15:29
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FC Nordsjælland lægger fra land i den genopstandne Superliga fredag d. 29. maj, og efter en uge med fælles holdtræning spillede klubben søndag en intern træningskamp.

Det endte dog med at være med noget større tryk på den første del af det ord - træning. Efter en første halvleg på 35 minutter og med angriberen Joachim Rothmann som dommer, måtte de røde hold spille med en spiller i undertal for at skåne Mikkel Damsgaard og Ibrahim Sadiq. Senere blev også både Oliver Villadsen og Kamaldeen Sulemana pillet ud for at spare på dem, lige som Mads Døhr Thychosen og Isaac Atanga heller ikke var med i kampen.

Den sluttede 1-0 til det røde "A-hold" mod det sorte "B-hold", så bedømt på de opstillinger er der ikke mange ændringer på vej hos Flemming Pedersens mandskab ved sæsongenstarten.

- Jeg havde regnet med, at der havde været lidt mere ild i B-holdet, men A-holdet var også med til at trække tempoet ned. Så de fik nogle kilometer i benene, siger cheftræner Flemming Pedersen til Frederiksborg Amt Avis.

Han og resten af staben var meget lidt involveret i kampen, og det var helt bevidst.

- Vi fik det ud af det, at de to hold var selvstyrende. De bestemte selv hvor højt, de ville presse og sådan noget, og der kan man se, at begge hold spillede meget resultatorienteret. Det er på både godt og ondt. Med den fysiske forfatning, vi er i lige nu, er det fint nok. Der var ikke nogen, der var for overmodige, siger cheftræneren.

Han forklarede desuden fraværet af Mads Døhr Thychosen:

- Døhr og Atanga har været lidt overbelastede efter den første uge med fuld holdtræning. Så det er blevet sparet i kampen, men trænede begge inden kampen. Vi forventer at begge er klar til første turneringskamp, siger han.

- Mikkel Damsgaard og Ibrahim Sadiq mærkede lidt, og der var ingen grund til at lade dem spille mere. Så det var derfor, de røde spillede i undertal, og siden trak vi Oliver Villadsen og Kamaldeen, der begge er meget eksplosive spillere, som man skal passe lidt ekstra på.

På Right to Dream Park har FC Nordsjælland i øvrigt stillet en stribe pavilloner op under D-tribunen, og det er det område, der skal fungere som "omklædningsrum". Der er varmeapparater og stole med to meters afstand.

I den kommende uge skal alle så coronatestes, inden man håber at kunne blive testet på banen igen lørdag mod HB Køge.

Træningskamp
FCN Rød-FCN Sort 1-0 (0-0)
Mål:
1-0: Ibrahim Sadiq (30)
FC Nordsjælland (rød): Nicolai Larsen - Kian Hansen, Abdul Mumin, Ulrik Yttergård - Oliver Villadsen, Mikkel Rygaard, Magnus Kofod Andersen, Mathias Rasmussen - Ibrahim Sadiq, Mohammed Kudus, Mikkel Damsgaard (Joachim 36: Rothmann)
FC Nordsjælland (sort): Peter Vindahl Jensen - Martin Frese, Maxwell Woledzi, Ivan Mesik, Clinton Antwi - Jacob Steen Christensen, Tochi Chukwuani, Mohammed Diomande - Abu Francis, Oliver Antman, Kamaldeen Sulemana

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?