21. juni 2021
FCN's cheftræner Flemming Pedersen i Superliga slutspilskampen mellem AGF og FC Nordsjælland, på Ceres Park i Aarhus søndag den 16. maj 2021.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)
FCN's cheftræner Flemming Pedersen i Superliga slutspilskampen mellem AGF og FC Nordsjælland, på Ceres Park i Aarhus søndag den 16. maj 2021.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FCN-chef forsikrer: Vil yde modstand mod Brøndby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FCN-chef forsikrer: Vil yde modstand mod Brøndby
Sport Nordsjælland - 18. maj 2021 kl. 16:41
Af Rudi Dalsgaard

FC Nordsjælland spillede sig selv ud af kampen om en plads i Europa med søndagens Superliganederlag til AGF.

Det har fået spekulationerne om FC Nordsjællands indflydelse på guldkampen til at rase med fornyet kraft, da FC Nordsjælland i sidste runde skal møde Brøndby på Brøndby Stadion.

FC Nordsjælland har tabt alle tre indbyrdes opgør til Brøndby i denne sæson og har ikke vundet på Brøndby Stadion siden foråret 2017.

- Jeg kan godt forstå, at folk tænker sådan, for vi har virkelig haft store problemer med Brøndby. For deres system og typer - specielt oppe foran - har vi store udfordringer med. Især deres kontraspil. Så det bliver en rigtig svær kamp på et stadion, som vil være godt fyldt, og de vil have stor medvind fra deres fans. Det bliver en mundfuld at slutte af med, siger FC Nordsjællands cheftræner Flemming Pedersen.

- Men af respekt for hele ligaen er det vores job at gå ind og yde lige så stor modstand, som hvis det gjaldt et mesterskab for os eller en nedrykningskamp. Det er altid lettere sagt end gjort, men det er opgaven. Vi skal bevise, at det er muligt, lige som Randers gjorde mod Midtjylland - fire dage efter en vundet pokalfinale (Randers spillede 1-1 mod guldbejlerne fra FC Midtjylland, red).

- Alle fordomme siger jo, at når man har vundet pokalfinalen, så taber man den næste kamp. Det kan jeg godt forstå, for de senere år har vi set, at når der er kåret en mester, så er mesterholdet stoppet med at spille. Derfor var det dejligt, at Randers modbeviste det. Det skal vi følge op på og være med til at modbevise. Resultatet kan altid gå den ene eller den anden vej, men indsatsen skal i hvert fald være på plads.

Kan komme ændringer

En del af skepsissen i forhold til FC Nordsjællands muligheder mod Brøndby har været, at FC Nordsjælland har holdt stædigt fast i sin måde at spille på, hvilket har givet Brøndby gode muligheder for at spille sit kontrabaserede spil.

Det har været et valg i FC Nordsjælland, fordi det er sådan, man dels gerne vil spille, dels ens spillemåde, man mener udvikler spillerne bedst.

Men efter det seneste nederlag til Brøndby åbnede Flemming Pedersen op for, at man ville være villig til at ændre mere på sit spillemæssige udtryk, hvis den enkelte kamp var af en vis betydning.

Og den kategori kan den kommende Brøndby-kamp 2. pinsedag godt falde ind under.

- Det kan godt være, den er vigtig nok. Vi taler altid om, at en kamp er en investering i den næste kamp. Men denne gang er der ingen kamp bagefter. Der er næste sæson langt væk. Så det vil være en mulighed for at lave justeringer, hvilket også er noget, spillerne skal uddannes i, siger Flemming Pedersen.

- Så der vil være mulighed for at lave flere taktiske træk, end vi plejer for at undgå Brøndbys kontraspil. Men jeg siger ikke, at vi dermed undgår det. Det kan man ikke vide på forhånd. Vi kan også stadig spille på den nordsjællandske måde alligevel, og jeg vil heller ikke sige for meget. For Niels Frederiksen (Brødbys træner, red.) skal stadig have lidt at tænke over.

FC Nordsjælland skal til Brøndby Stadion 2. pinsedag. Inden da møder man dog Randers FC på hjemmebane onsdag, mens Brøndby spiller ude mod AGF torsdag.

Samtidig møder skal FC Midtjylland i Parken for at spille mod FC København.

Vinder FCM sin kamp, mens Brøndby taber eller spiller uafgjort, vil mesterskabskampen være afgjort, inden FC Nordsjælland skal til Brøndby Stadion.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?