18. september 2021
Mohammed Diomande har været savnet i FC Nordsjælland, men har sammen med resten af holdet ikke fået nok ud af det offensive spil endnu i Superligaen.
Mohammed Diomande har været savnet i FC Nordsjælland, men har sammen med resten af holdet ikke fået nok ud af det offensive spil endnu i Superligaen.
Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FCN: Nogen skal træde frem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FCN: Nogen skal træde frem
Sport Nordsjælland - 02. august 2021 kl. 11:01
Af Rudi Dalsgaard

To hjemmekampe, ét point og bare en enkelt scoring på straffespark.

Det er ikke for meget at sige, at FC Nordsjælland ikke har fået nok ud af sæsonens første to kampe, inden jagten på en sejr mandag fortsætter ude mod Sønderjyske.

Og den opfattelse deler cheftræner Flemming Pedersen da også fuldstændig.

- Det er ren fakta, at der mangler offensivt output. Vi har skabt de chancer, der skal til, og vi kunne godt have scoret mindst fire mål og ikke bare det ene på straffespark. Men vi skal lige i gang, siger han til Frederiksborg Amts Avis.

Han finder ro i, at man især i den seneste kamp mod AGF dominerede stort med bolden, og at der i statistikken med »expected goals«, som viser, hvor mange mål man »burde« have scoret i forhold til de chancer, man kommer frem til, står, at FCN skulle have scorer fire mål.

- Vi ville gerne have skabt endnu flere chancer mod AGF, hvor vi havde næsten 70 procents boldbesiddelse. Så det var ét stort pres mod deres mål, og det er første gang i 158 hjemmekampe, vores modstander ikke har haft en afslutning på mål, siger Flemming Pedersen og fortsætter:

- Der mangler stadig lidt relationer fremme på banen, så vi kan spille hurtigt omkring modstandernes felt, og vi skal have folk nok med ind i boksen. Når vi har gjort det, så har vi også fået chancerne, men har så ikke scoret. Så vi har haft mulighederne.

I trænerteamet sidder de da også og prøver at finde den rigtige kombination af spillere, der kan forløse offensiven. Mod Viborg i den første kamp fik Simon Adingra og Oliver Antman chancen, men de blev sendt på bænken til kampen mod AGF.

- Vi skal finde ud af, hvem der skal spille i angrebet. Det har ikke været meningen, at Lasse Coulibaly skal spille oppe foran, som han gjorde mod AGF. I den første kamp startede vi inde med Simon Adingra og Oliver Antman og kom til chancer, men på grund af deres dårlige defensive arbejde valgte vi at starte med nogle andre mod AGF. Og når Adingra og Antman så får chancen igen, så skal de vise, at de har lært af det, siger Flemming Pedersen, der kan spille endnu et kort mod Sønderjyske, da Ibrahim Sadiq er blevet klar efter en mindre skade.

- Der mangler en, der træder frem. Ibrahim Sadiq havde en god opstart, men blev skadet og er klar igen. Og vi må se, hvem af angriberne, der stepper op, og det ser ud til at Emeka Nnamani og Andreas Bredahl stadig lader vente lidt på sig, siger cheftræneren.

Snakken har da også allerede gået på, at FCN ikke har kunnet fylde hullet efter Kamaldeen Sulemana, der er solgt til franske Rennes. Så det arbejdes der intenst på.

- Vi gøder det hele tiden ved at snakke med de offensive spillere, træne afslutninger og løb i feltet. De skal have smag for at score. Men derfra skal den enkelte spiller også selv vide, hvornår de skal slå til. En spiller som Emeka Nnamani har fået chancen, lige som Joachim Rothmann fik. Kamaldeen tog chance, da han fik den. Så det er op til den enkelte at vise klassen - ikke kun til træning, men også i Superligaen, slutter Flemming Pedersen.

Synes du, at kommunen er der for dig?