28. juli 2021
Sønderjyske-angriberen Peter Buch Christiansen tager på lejeophold i FC Helsingør i den kommende sæson. Foto: Svend Anker Iversen
Sønderjyske-angriberen Peter Buch Christiansen tager på lejeophold i FC Helsingør i den kommende sæson. Foto: Svend Anker Iversen
Foto: Svend Anker Iversen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FCH lejer angriber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FCH lejer angriber
Sport Nordsjælland - 18. juni 2021 kl. 12:00
Af Rudi Dalsgaard

Første var det Kasper Enghardt fra superligaklubben Lyngby, og nu har FC Helsingør hentet endnu en spiller i en Superligaklub.

Dog ikke med helt samme rutine, da der er tale om den 21-årige angriber Peter Buch Christiansen, der står noteret for 53 superligakampe for Haderslev-klubben og fem scoringer. Han er dog bare startet inde i de 11 af dem, så det er fast spilletid, han kommer til FC Helsingør for.

- Jeg synes, FC Helsingør har et spændende projekt, og jeg tror at jeg passer godt til klubben heroppe, og så var spillestilen også tiltrækkende for min måde at spille fodbold på, siger Peter Buch Christiansen i en pressemeddelelse.

- Hvis jeg skal beskrive mig selv, er jeg en hårdtarbejdende, aggressiv angriber, der godt kan lide at udfordre min modstander.

- Selvom jeg ikke er så gammel, så har jeg har jeg spillet en del kampe for SønderjyskE, så jeg har en del erfaring for min alder. Mit mål med mit ophold i Helsingør er først og fremmest at bidrage til holdet og bygge videre på sidste års gode resultater for klubben. Og forhåbentligt kan jeg score en masse mål.

Sportschef i FC Helsingør forklarer samtidig, at målet for klubben er at løfte bundniveauet i truppen.

- Vi har især gerne ville tilføje spillere med Superligaerfaring. Med Peter Buch Christiansen, Oliver Drost og Kasper Enghardt har vi tilføjet tre spillere, der tilsammen har spillet over 200 Superligakampe, så vi er startet godt, siger Brian Gellert.

- Vi har i lang tid haft et godt øje til Peter, og vi har forsøgt at få ham til klubben af flere omgange. Nu opstod muligheden så, og vi er meget glade for at det har kunnet lade sig gøre. Peter er et kæmpe offensivt talent. Han er en tofodet og aggressiv angriber med masser af individuel kvalitet og fart, og han passer perfekt ind i den måde vi gerne vil spille fodbold på.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?