24. oktober 2020
Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FC Nordsjælland udlejer 20-årig back

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FC Nordsjælland udlejer 20-årig back
Opdateret 23. september 2020 kl. 17:34
Sport Nordsjælland - 23. september 2020 kl. 17:09
Af René Larsen

Venstre back er en position, der har voldt danske landstrænere kvaler gennem årene. Mange forskellige har været benyttet, men det problem har man ikke haft i FC Nordsjælland i denne sæson. Her er klubben godt besat med blandt andre Ivan Mesik og Martin Frese som de oftest foretrukne.

Det har så fået den konsekvens, at 20-årige Clinton Antwi er blevet udlånt til 1. divisionsklubben Esbjerg for resten af sæsonen.

- Vi har stadig en stærk tro på Clinton, men vi er enige om, at han har brug for mere kamptid på banen for at fortsætte sin udvikling, indfri sit potentiale og komme endnu stærkere tilbage. Det får han gode muligheder for i Esbjerg, og vi ved, han kommer i gode hænder hos vores tidligere træner Ólafur Kristjánsson, siger sportschef i FC Nordsjælland, Jan Laursen og tilføjer:

- Clinton er en sympatisk ung mand med et stort hjerte både på og uden for banen, og samtidigt har han en meget høj arbejdsmoral og agerer altid professionelt i enhver sammenhæng. Vi glæder os til at følge ham i Esbjerg.

Clinton Antwi kom til FC Nordsjælland fra Right to Dream Akademiet i Ghana for tre år siden. Efter et år i klubben fik han debut i Superligaen, og det er siden blevet til 22 kampe i den røde trøje uden at han dog for alvor han bidt sig fast som en af de foretrukne i startopstillingen.

- Jeg har brug for spilletid i forhold til min udvikling, og derfor er jeg glad for muligheden, jeg nu får i Esbjerg. Jeg glæder mig til udfordringen, og min klare ambition er at tilkæmpe mig en plads på holdet og gøre min del for, at klubben kan vende tilbage til Superligaen. Jeg tror på, at det her er det rigtige for mig, siger Clinton Antwi i en pressemeddelelse.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?