8. maj 2021
FC Nordsjælland skal have ny cheftræner på kvindesiden.
FC Nordsjælland skal have ny cheftræner på kvindesiden.
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FC Nordsjælland skifter cheftræner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FC Nordsjælland skifter cheftræner
Opdateret 29. april 2021 kl. 10:41
Sport Nordsjælland - 29. april 2021 kl. 10:37
Af Rudi Dalsgaard

Der bliver skiftet ud på cheftrænerposten i FC Nordsjælland til den kommende sæson.

arrow Læs også: Fortuna henter tidligere træner hjem fra Nordsjælland

Klubben meddeler torsdag cheftræner for kvindeholdet, Brian Sørensen, har valgt at stoppe efter to år i spidsen for holdet som cheftræner. Inden da havde han også et halvt års tid som sportschef.

Han var med til at sikre FC Nordsjælland oprykning til Kvindeligaen, bronze i debutsæsonen og en pokaltitel for et år siden.

- Brian har haft en stor andel i det løft vores nye kvindeafdeling har fået gennem de seneste sæsoner, siden vi startede det op i klubben. Han har bragt sin store erfaring og dedikation med sig hver eneste dag, og det skal vi takke ham for, siger FC Nordsjælland sportsdirektør, Mikkel Hemmersam til fcn.dk.

- Brian har ønsket at fortsætte sin karriere et andet sted til sommer af hensyn til familien, og det har vi naturligvis stor respekt og forståelse for. Vi glæder os over, at han gør sæsonen færdig, og vi ved, at han vil være dedikeret helt frem til den sidste dag i Nordsjælland.

Privat danner Brian Sørensen par med FCN-angriberen Camilla Kur og sammen har de et lille barn. Derudover driver Brian Sørensen et par virksomheder, så der skal prioriteres nu.

- Jeg har været glad for at være i en klub, der vil pigerne så meget som FC Nordsjælland, og det er jeg stadig. Jeg kom til i sin tid for at støtte op om det, klubben vil med pige- og kvindefodbolden, og jeg er stolt over, hvor vi er nået til på den rejse, selv om den ikke er slut. Men familielivet skal også hænge sammen, og vi derhjemme har valgt at prioritere den del nu og her med et lille barn og en hverdag, der skal fungere bedre, siger Brian Sørensen selv.

- Holdet og hele projektet er i gode hænder, og jeg er meget fortrøstningsfuld omkring FCN's fremtid. Jeg er slet ikke i tvivl om, at klubben stadig vil tage skridt i den rigtige retning, når jeg takker af til sommer.

FC Nordsjælland har haft en svær sæson i Kvindeligaen og har i slutspillet kun vundet en enkelt kamp ud af fire mulige. Det efterlader klubben på en femteplads blandt slutspilles seks hold med fem point op til tredjepladsen.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?