27. september 2020
Philip Rejnhold Olsen (tv) og Sebastian Czajkowski er begge kommet til FC Helsingør på en fri transfer fra nedrykkerne FC Roskilde. Pressefoto
Philip Rejnhold Olsen (tv) og Sebastian Czajkowski er begge kommet til FC Helsingør på en fri transfer fra nedrykkerne FC Roskilde. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FC Helsingør henter to spillere i Roskilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FC Helsingør henter to spillere i Roskilde

Nyt blod til FC Helsingør, der henter to spillere hos nedrykkerne.

Sport Nordsjælland - 13. august 2020 kl. 15:54
Af Mads Hussing

Efter at have sagt farvel til en stribe spillere, så har 1. divisionsklubben FC Helsingør nu også hentet et par nye spillere. De to nye kommer begge fra FC Roskilde, der byttede plads med FC Helsingør, da de er rykket ned i 2. division.

De to spillere er Philip Rejnhold Olsen og Sebastian Czajkowski, der begge er kommet til FC Helsingør på en fri transfer.

Ifølge en meddelelse fra FC Helsingør, så er Philip Rejnhold 24 år gammel og har primært sine forcer på højre back, men kan også spille på kanten. Han har en fortid i B93, B1908, Brønshøj og AB, og spillede 22 kampe for Roskilde FC i den forgangne sæson, hvor han scorede et enkelt mål.

Den 23-årige Sebastian Czajkowski er angriber og har blandt andet spillet fra Vendsyssel i Superligaen. Her scorede han klubbens første mål i den bedste række, da holdet vandt over OB i sæsonen 2018-2019. Sebastian Czajkowski har en fortid i B93, og i sidste sæson blev det til 18 kampe for FC Roskilde, hvor han scorede tre gange og lagde op til tre mål.

- Philip og Sebastian rammer begge en rigtig god balance mellem at være unge og stadig kunne udvikle sig, samtidigt med at de også kommer med en del erfaring fra NordicBet Ligaen, og i Sebastians tilfælde Superligaen, siger sportslig ansvarlig i FC Helsingør, Brian Gellert, og fortsætter:

- Der er tale om to spillere, der har været i vores sigtekorn et stykke tid, og de passer rigtig godt ind i den trup vi gerne vil bygge op heroppe. De kommer begge med noget fart og fysik, og er meget ambitiøse med deres fodbold. Sebastian har bevist, at han kan score mål i både NordicBet Ligaen og Superligaen, og det er ikke nogen hemmelighed, at Philip var ret eftertragtet, efter at have spillet en rigtig god sæson i Roskilde. Det er to spillere, som vi forventer os meget af.

Har debatten om sexisme taget overhånd?