30. september 2020
David Poulsen fører bolden frem. Foto: René Larsen
gallery icon

Se billedserie

David Poulsen fører bolden frem. Foto: René Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Espergærde tilføjer Rudersdal sæsonens første nederlag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Espergærde tilføjer Rudersdal sæsonens første nederlag
Sport Nordsjælland - 11. september 2020 kl. 21:50
Af René Larsen

Der er gratis adgang på Vedbæk stadion. Alligevel var der kun dukket et halvt hundrede tilskuere op, og det kunne egentlig undre, for de fremmødte fik god underholdning og smæk for den skilling, de ikke havde oppe af lommen, da Espergærde vandt 3-2 i Serie 1 over Rudersdal.

Smæk var der allerede i det første minut, da Rudersdals Mathis Kjær bragede sammen med Espergærdes Mads Skovby. Kjær pådrog sig »mit livs største trælår«, mens Skovby formentlig har brækket næsen og pådraget sig en hjernerystelse.

Begge udgik og de kunne fra sidelinjen se indskiftede Christian Poulsen lobbe en dyb stikning ind over Christopher Nødskov Kristensen i Rudersdal-målet til 1-0.

Men herfra styrede Rudersdal resten af halvlegen, dog uden at få scoret. Tættest på var Sebastian Ibsen, men fra nært hold ramte han sin medspiller Frederik Boesgaard, der stod i vejen på stregen.

Fra starten af 2. halvleg var der lagt op til yderligere pres på Espergærdes mål, men gæsterne slog kontra. Indskiftede Mikkel Ludwig Nielsen snoede sig fri af sin direkte markør og hamrede målet til 2-0 ind.

Det var en voldsom mavepuster for Rudersdal, og inden hjemmeholdet havde rystet træfferen af sig, så udnyttede Frederik Bay-Smith sin hurtighed til at gøre det til 3-0.

Men kampen var ikke afgjort endnu. Midt i 2. halvleg fik Rudersdal fornyet tro på tilværelsen, da et fripark fra David Poulsen sejlede over Victor Sørensen i Espergærde-målet til 3-1.

Espergærde havde kampen igennem svært ved at spille bolden fra den bagerste kæde forbi Rudersdals pres. Det gav flere farlige situationer, og et kvarter før tid udmøntede det sig tilmed i et selvmål, da netop indskiftede Søren Kolding headede bolden i eget net efter et Espergærde-boldtab.

Rudersdal lugtede for alvor blod, og Espergærde var nervøse for at smide det hele på gulvet. Men gæsterne holdt stand, mens Rudersdal bandede og svovlede over, at holdet i de sidste hektiske minutter følte sig snydt for to straffespark.

- Dommeren er vist den eneste, der ikke kan se det, men i sidste ende er det vores egen skyld. De scorer efter personlige fejl fra vores side. Jeg havde selvfølgelig gerne set, at vi havde fået det ene point, og jeg vil i det midste rose for holdet for at tro på chancen, selv om vi var nede 3-0, siger Rudersdals træner Thomas Lesley Rasmussen, der måtte indkassere sæsonens første nederlag.

I Espergærde-lejren var der anderledes stor glæde efter to nederlag i træk.

- Det var en god skalp at tage, men det var unødvendigt, at vi inviterede dem tilbage i kampen, siger Espergærde-træner Dennis Madsen.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?