25. september 2021
Efter sejren over Fremad Amager i premieren fortsatte FC Helsingør de fine takter og hentede yderligere tre point i Esbjerg.
Efter sejren over Fremad Amager i premieren fortsatte FC Helsingør de fine takter og hentede yderligere tre point i Esbjerg.
Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Drømmestart af FC Helsingør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Drømmestart af FC Helsingør
Opdateret 31. juli 2021 kl. 16:33
Sport Nordsjælland - 31. juli 2021 kl. 16:15
Af René Larsen

FC Helsingør har fået en drømmestart på 1. division. Nordsjællænderne stryger til tops med maksimumpoint efter de to første spillerunder, da det lørdag eftermiddag blev til 3-1-sejr ude over vingeskudte Esbjerg.

Det eneste, man kan klandre FC Helsingør for, er, at sejren burde have været endnu større og mere sikker.

Kampen blev først lukket i femte minuts overtid, da FC Helsingør udnyttede en friløber fra midten. Sebastian Czajkowski spillede uselvisk bolden på tværs i feltet, så bare 16-årige Alexander Lyng kunne score sit første divisionsmål og samtidig blive klubbens yngste målscorer nogensinde.

FC Helsingør var ellers uden Nicolai Geertsen og Oliver Drost, der begge blev skadede i premieren mod Fremad Amager, men nordsjællænderne fik en god start i Esbjerg.

Hjemmeholdet er i dyb krise. En konflikt mellem spillertrup og den nye træner Peter Hyballa er ved at splitte klubben fuldstændig ad. Esbjerg havde skiftet kraftigt ud i forhold til premieren mod Vendsyssel, og der var blandt andre fire helt nye lejesvende fra engelske Barnsley i truppen.

Esbjergs forsvar så da også rystende usikkert ud, og det udnyttede FC Helsingør med flere farlige opløb i kampens start.

Efter fem minutter sendte Oliver Kjærgaard en bold i bagrummet på Esbjerg, hvor lejesvenden fra Sønderjyske, Peter Buch Christiansen, med en præcis afslutning sendte sit første mål i nettet for sin nye klub via den fjerneste stolpe.

Esbjerg fik dog svaret hurtigt igen første gang hjemmeholdet var inde på Helsingørs banehalvdel. Barnsley-debutanten Charlie Winfield sendte en bold i dybden på ydersiden af Philip Rejnhold. Den fremlægning kom en anden debutant - Elias Sørensen hentet i Newcastle - først på, og han tog et godt træk forbi en fremstormende Kevin Stuhr Ellegaard i Helsingør-målet, og fra spids vinkel udlignede Elias Sørensen.

I den hæsblæsende start var Tonni Adamsen minuttet tæt på at bringe FC Helsingør tilbage i front, men fra tæt hold sendte han bolden i sidenettet.

Herefter satte kampen sig, og det virkede som en styrkelse af hjemmeholdets defensiv, da Esbjerg omkring den halve time måtte rokere lidt rundt, da Isak Olafsson måtte udgå med en skade og holdets sædvanlige anfører Mads Larsen kom tilbage på banen.

I det kvarter op til pause havde Esbjerg sin bedste periode i kampen.

Men Esbjerg rokerede yderligere rundt i pausen, men det gav ikke den ønskede effekt.

Tværtom satte FC Helsingør sig fuldstændig på 2. halvleg, og gæsterne vadede i fine muligheder.

Liam Jordan var en af synderne, men alligevel fik han lov til at tage det straffespark, som blev begået mod ham selv midtvejs i 2. halvleg. Tonni Adamsen slap fri en kontra og spillede på tværs i feltet til Jordan, der var hurtig til at falde på Mads Larsens tackling.

Esbjergs tilbagevendte målmand Jeppe Højbjerg gik til den rigtige side, men Liam Jordans var tilstrækkelig velplaceret.

Minuttet efter var Helsingørs Frederik Bay helt fri efter godt et-to-spil men afsluttede for nonchalant.

Flere af den slags fine muligheder til at lukke kampen blev ikke udnyttet, og mod slutningen pressede Esbjerg på for en udligning. En enkelt blev det også til efter unødvendigt Helsingør-boldtab, men Kasper Enghardt kom godt på tværs og fik blokeret en afslutning fra Patrick Egelund, og derefter fik Helsingør omsider lukket opgøret på en af de uundgåelige Esbjerg-blottelser.

Stemmer du til kommunalvalget i år?