12. juli 2020
Dalbys Mathias Eriksen havde svære betingelser i front overfor Kasper Antonsen.  Foto: René Larsen
gallery icon

Se billedserie

Dalbys Mathias Eriksen havde svære betingelser i front overfor Kasper Antonsen. Foto: René Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dalby vil være sig selv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dalby vil være sig selv
Sport Nordsjælland - 30. juni 2020 kl. 22:58
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er kun sjældent, at fodboldklubberne i det tyndt befolkede Horns Herred er i mediernes søgelys. For år tilbage var Femhøj dog helt fremme i Serie 1 og gjorde det flot i pokalturneringen, inden klubben måtte lade livet, da Frederikssund kommune nedlagde idrætsanlægget på vejen mellem Gerlev og Landerslev.

Fra næste sæson gør Skibby IK og Jægerspris dog endnu et forsøg på at komme ind på scenen med det fælles hold, FC Hornsherred, mens den tredje større klub, Dalby IF, med sine omkring 170 medlemmer har valgt at stå udenfor - lige som den mindre klub Kilden i Skuldelev.

- Vi har prøvet det før, og der var ikke den store tvivl denne gang. Vi vil helst være os selv - også selv om flere spillere på vores hold har spillet ungdomsfodbold med dem fra de andre klubber, siger formand for Dalby IF, Janne Jensen og fortsætter:

- Vi er godt tilfreds med at ligger, hvor vi ligger, selv om vores træner gerne så, at vi rykkede op i Serie 2.

Det er dog i Serie 3, at Dalby tørner ud efter sommerferien - med udsigt til et par attraktive lokalopgør.

Til gengæld måtte Horns Herred-klubben som ventet forlade DBU Pokalen i 3. runde under DBU Sjælland med et nederlag til Sjællandsserieholdet Fredensborg tirsdag aften.

Gæsterne fra Fredensborg lagde fra start et stort tryk på Dalby, der havde rigeligt i at forsvare sig. Hjemmeholdet forsøgte med lange direkte bolde frem mod Mathias Eriksen, men han lå alene og havde svære arbejdsbetingelser.

Der er kun få klubber i Serie 3, der har så meget kvalitet mellem stængerne som Dalby har i form af anfører Nikolaj Jakobsen. Han var hovedårsagen til, at Dalby kun var bagud 2-0 efter første halvleg. Han havde en håndfuld gode og store redninger allerede i de første 45 minutter, hvor Fredensborg med et forstærket angreb i form af de to tilbagevendte offensivspillere Luca De Biase og Frederik Jegind Christensen gav den fuld skrue.

Lige inden pausen havde Dalby sit første og reelt eneste forsøg i kampen. Palle Broneé måtte imidlertid se sit skud gå lige forbi.

Havde Dalby reduceret, så var der nok alligevel ikke blevet spænding om udfaldet. Hjemmeholdet havde fortsat rigeligt med at forsvare efter pausen, selv om Fredensborgs pres løjede noget af. Det blev dog til to scoringer efter hjørnespark. Det ene fik Luca De Biase styret ind fra tæt hold, mens den ellers udmærkede stopper Jonas Hansen var uheldig med at få dirigeret bolden i eget net kort før tid.

4. runde i pokalturneringen under DBU Sjælland spilles i starten af august.

DBU Pokalen, 3. runde, DBU Sjælland

Dalby-Fredensborg 0-4 (0-2)
Mål:
0-1: Andreas Ravn (18), 0-2: Frederik Jegind Christensen (27), 0-3: Luca De Biase (73), 0-4: Jonas Hansen (88, selvmål)
Tilskuere: 100
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?