10. maj 2021
Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Birkerød i forårshumør, da Greve snublede i topstriden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Birkerød i forårshumør, da Greve snublede i topstriden
Opdateret 10. april 2021 kl. 17:51
Sport Nordsjælland - 10. april 2021 kl. 17:43
Af René Larsen

Skjold Birkerød scorede bare fem mål i efteråret, hvilket forklarer holdets placering i den tunge ende af Danmarksseriens pulje 2. Men starten på foråret har været forrygende. Efter to kampe i foråret har de gul-sorte allerede scoret seks mål, og det kostede lørdag eftermiddag Greve et stort skridt i bestræbelserne på cementere en af plads i top 4. Hjemme på Birkerød stadion sejrede Birkerød 3-1.

23-årige Troels Cilius Nielsen har sin store andel i Skjold Birkerøds gode forårsstart. Han scorede to mål i premieren mod Vordingborg, og lørdag eftermiddag scorede han tre gange mod Greve.

Det første mål blev hakket flot i mål efter mindre end ti minutters spil efter et angreb, som han selv havde sat op med et løb med bold over en halv banelængde.

Det var ellers Greve, der var mest på bolden, men gæsterne formåede ikke at omsætte overtaget i oplagte målchancer. Midt i halvlegen fik Greve dog udlignet efter at være tildelt et frispark på kanten af feltet tæt på baglinjen. Bolden blev sendt hårdt ind i feltet, hvor Mathias Kriegbaum fik hovedet på og sendt bolden ud i det lange hjørne.

I starten af 2. halvleg måtte Greve-anfører Kasper Olesen lad sig udskifte med en forstrækning i baglåret. Om det var udslagsgivende skal være usagt, men Birkerød kom bedre med som halvlegen skred frem.

Et kvarter før tid fik hjemmeholdet udbytte af anstrengelserne. Simon Vollesen fikserede Greve-forsvaret ved at lade en aflevering fra Magnus Jensen passere. I stedet endte bolden for fødderne af Troels Cilius Nielsen, der uden betænkningstid sendte bolden ud i det lange hjørne til 2-1.

Det var en mavepuster for Greve, og inden gæsterne var kommet sig over det, så stod det også 3-1. Simon Vollesen sendte et indlæg fladt ind til Troels Cilius, der efter en enkelt berøring hamrede sit tredje smukke mål ind denne solbeskinnede lørdag eftermiddag.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?