16. oktober 2021
Jubel efter scoringen til 2-0, da Hillerød lørdag var på besøg hos Middelfart i 2. division. Foto: Rudi Dalsgaard
gallery icon

Se billedserie

Jubel efter scoringen til 2-0, da Hillerød lørdag var på besøg hos Middelfart i 2. division. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: Hillerød måtte slide for det på Fyn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: Hillerød måtte slide for det på Fyn
Sport Nordsjælland - 25. september 2021 kl. 15:50
Af Rudi Dalsgaard

Det lignede en sikker sejrskurs og tre ubesværede point på kontioen, da Hillerød lørdag kom foran 3-0 ude mod Middelfart efter en halv times spil

arrow Læs også: Hillerød-træner glad for holdets reaktion

Der kom da også tre point på kontoen med sejren på 3-1, men de endte med at være hårdt tilkæmpet, da hjemmeholdet stordominerede efter pausen og havde adskillige nærgående forsøg - blandt andet et skud på overliggeren.

Middelfart havde inden kampen stadig sin første sejr til gode i denne sæson, men midtugen bød på en lille oprejsning i pokalturneringen, selv om det tog 120 minutters spilletid at sende Marienlyst fra Danmarksserien ud.

Omvendt var der otte gengangere fra startopstillingen i den kamp, så man kunne forvente, at hjemmeholdet ville løbe tør for kræfter til sidst i kampen.

Indledningsvis virkede Middelfart nu langt fra trætte eller slidte. Der blev opildnet til energi og fight på alle andenbolde, og Hillerød havde svært ved at skabe chancer, selv om man havde bolden meget.

Hurtigt føringsmål

Men første gang nordsjællænderne satte noget godt småspil sammen på kanten af feltet gav det bonus. Matin Al-Atlassi kom igennem efter et bandespil med Asger Højmark-Jensen, og et fladt spark senere stod det 1-0.

Det boostede Hillerød, og kort efter gjorde Asger Højmark-Jensen det til 2-0 efter et frispark, som Johannes Houborg ekspederede på tværs til Højmark-Jensen, der liggende i luften flugtede bolden i kassen.

Det gjorde ondt på Middelfart, men hjemmeholdet fik alligevel mobiliseret kræfter og skabt angreb i den anden retning. Både Martin Conley og Peter Dahl Kristensen kom til et par fine afslutninger, der dog savnede noget bid for at true Thomas Gall i målet.

Kontraløb gav bonus

I stedet slog Hillerød til på et kontraløb. Matin Al-Atlassi strøg af sted i en tre mod to-situation, trak forsvaret til sig og lagde bolden videre ud til Asger Højmark-Jensen, der konsekvent sparkede bolden ind til 3-0 - hans niende sæsontræffer for Hillerød.

Men Hillerød overlod initiativet til hjemmeholdet det sidste kvarter af første halvleg, og det kostede et lidt kluntet lavet straffespark af Johannes Houborg på Mathias Høgsholt, så Peter Dahl Kristensen fik reduceret fra pletten til 1-3 lige inden pausen.

Hjemmeholdet lagde pres

Et par udskiftninger i pausen gav Middelfart lidt ekstra energi i starten af anden halvleg, og der blev presset på nede Thomas Gall i Hillerød-målet. Til gengæld kunne Matin Al-Atlassi have lukket kampen efter syv minutter, da han blev spillet fri af Tobias Arndal. Men Aleksandar Stankovic i målet leverede en god redning, og så levede kampen videre.

Det var med Middelfart som de toneangivende, og Hillerød var heldige med ikke at indkassere et mål i flere omgange. Først bankede Martin Conley på mål fra 25 meter og tvang Thomas Gall ud i fuld længde for at redde bolden. Og kort efter sendte Mathias Høgsholt bolden på overliggeren efter et frispark fra højre side.

Siden kom sendte Middelfart store, stærke Lester Hayes på banen, hvor man i forvejen havde sendt den tidligere AC Horsens-spiller Andre Bjerregaard, og de to havde Hillerød-forsvaret rigeligt at se til.

Men nordsjællænderne havde til sidst held og dygtighed til at få dæmpet Middelfart-presset - og fik da også trukket tiden alt det, den skulle, så de tre point endte sikkert i bussens bagagerum på vej hjem til Hillerød.

Christian Lønstrups trupper har nu 18 point efter ni spillerunder og ligger andenpladsen i 2. division.

2. division
Middelfart-Hillerød 1-3 (1-3)

Mål: 0-1: Matin Al-Atlassi (19), 0-2: Asger Højmark-Jensen (21), 0-3: Asger Højmark-Jensen (29), 1-3: Peter Dahl Kristensen (43, str.)

Rejser du til udlandet i år?