23. september 2020
De gule kort blev afgørende, mener Ølstykkes træner Nicklas Engslev Hansen. Foto: Mads Hussing
gallery icon

Se billedserie

De gule kort blev afgørende, mener Ølstykkes træner Nicklas Engslev Hansen. Foto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Ølstykke havde igen gejsten, men mangler stadig point

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Ølstykke havde igen gejsten, men mangler stadig point
Sport Nordsjælland - 09. september 2020 kl. 22:13
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ølstykke leverede en helt anden kamp end i weekenden, men igen blev det til et smalt nederlag

Opbakningen fra tilskuerpladserne fejlede ingenting. Ølstykke FC's supportere havde taget turen til »Gryden« i Ballerup for at støtte holdet med bannere, tromme og sang.

De fik noget at juble over i begyndelsen af kampen, hvor Ølstykke var klart bedst. Ballerup havde svært ved at få bolden ud af egen forsvarszone, og Ølstykkes angribere fik stresset forsvaret igen og igen til at lave fejl.

Der var ikke gået ti minutter, før Ølstykke fortjent havde bolden i nettet. Mads Nordby blev sendt afsted i højre side, og med en knivspark aflevering skråt tilbage spillede han Daniel Therkildsen fri til skud, og han sendte bolden via den ene stolpe i mål.

- Vi havde talt om, at vi skulle ind og bevise overfor os selv, at vi var bedre, end det vi viste i lørdags. Nu kommer der også 20 drenge med banner og trommer, så vi skulle ind og gøre os fortjent til, at de vil komme igen, siger Ølstykkes spillende træner Nicklas Engslev Hansen, der igen i dag var på banen i samtlige 90 minutter.

Serie 1, pulje 1
Ballerup-Ølstykke FC 2-1 (1-1)
Mål: 0-1: Daniel Therkildsen (9), 1-1: Daniel Pless (14), 2-1: Mickel Stumpe (51)
Advarsler: Christoffer Bosholdt (34), Ølstykke, Daniel Therkildsen (44), Ølstykke, Paw Olsen (85), Ballerup
Tilskuere: 55

Målet fik dog Ballerup til at løsne lidt op, og lige pludselig fik de nogle store muligheder. Der skulle da heller ikke gå mere end fem minutter, så havde hjemmeholdet udlignet.

Nicholas Vestermann i Ølstykke-målet lavede ellers en pragtredning, men riposten gik ud til Ballerups Daniel Pless, der havde alt for nemt ved at score.

Herefter blev kampen mere lige, men det ændrede sig frem mod 2. halvleg. Først fik Christoffer Bosholdt en advarsel med ti minutter igen af 1. halvleg, og præcis ti minutter senere fik målscorer Daniel Therkildsen også en advarsel. Det resulterede i, at i et minut var Ølstykke kun ni mand på banen, men at de i over 20 minutter var i undertal.

Det udnyttede hjemmeholdt fem minutter inde i 2. halvleg, hvor Mickel Stumpe header 2-1-målet ind efter et hjørnespark.

- Vi bliver desværre ramt af de to gule kort, siger Nicklas Engslev Hansen og fortsætter:

- Men jeg vil nu hellere bruge fokus på at rose os selv, og at vi kommer igen efter den dårlige kamp i lørdags. Det er fedt at se, at vi har viljen og energien.

På trods af flere store muligheder til begge hold i resten af kampen, så endte kampen med et nederlag til Ølstykke.

- Det er ærgerligt, at vi ikke bare tager et point med i dag, når det er så vigtig en kamp. Det er nok os, der kommer til at ligge i bunden, og så er det ærgerligt, at de får de tre point i dag, så de rykker fra os, siger Nicklas Engslev Hansen., der godt er klar over, at holdet selv kunne have afgjort det:

- Vi brænder også nogle store chancer, så det er vores egen skyld, men de brænder nu også nogle kæmpe chancer.

Har debatten om sexisme taget overhånd?