28. november 2020
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: FC Helsingør sejrer i Hvidovre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: FC Helsingør sejrer i Hvidovre

Helsingør har fået en fantastisk start på den nye sæson i 1. division. I dag vandt de 3-0 på udebane over Hvidovre.

Sport Nordsjælland - 15. september 2020 kl. 20:25
Af Mads Hussing

Det er blevet kaldt den stærkeste 1. division nogensinde med med mange hold, der kandiderer til at ligge i top seks, men lige nu er det FC Helsingør, der fører rækken.

Det er godt nok efter bare to kampe, og ikke alle har spillet i denne runde, men det er en imponerende start, FC Helsingør har fået med to sejre i to kampe.

Hvor det fredag gik udover nedrykkerne fra Silkeborg, så var det her til aften Hvidovre, der måtte se sig besejret af holdet fra nord.

1. division
Hvidovre IF-FC Helsingør 0-3 (0-2)
Mål: 0-1: Sebastian Czajkowski (11), 0-2: Elijah Just (16), 0-3: Oliver Kjærgaard (90)
Advarsler: Frederik Christensen (55), FC Helsingør, Jeppe Kjær (68), FC Helsingør, Anders Holst (76), FC Helsingør
Hvidovre IF: Marco Brylov - Anders Randrup, Matti Bøge Olsen, Daniel Stenderup, Andreas Moos (56: Rasmus Larsen) - Magnus Fredslund, Lasse Brandt Hansen, Mikkel Nøhr Christensen, Marcus Lindberg - Kim Aabech, Tobias Thomsen (69: Yasin Dogan).
FC Helsingør: Kevin Stuhr Ellegaard - Anders Holst, Jonas Henriksen, Nikolaj Hansen, Philip Rejnhold (68: Frederik Bay) - Elijah Just (76: Lucas Haren), Frederik Christensen, Daniel Norouzi, Carl Lange (84: Mathias Christensen) - Jeppe Kjær (68: Oliver Kjærgaard), Sebastian Czajkowski (84: Andreas Smed).
Tilskuere: 400

Det skete på to hurtige scoringer i 1. halvleg, hvor de forreste fra FC Helsingør viste deres hurtighed overfor Hvidovres store forsvar.

Det blev 1-0 efter 11 minutter, da Nikolaj Hansen med en knivskarp aflevering fandt Anders Holst i højre side, der ikke som ventet spillede den indover til Jeppe Kjær, men han fandt Sebastian Czajkowski, der via en forsvarer sendte bolden i nettet.

Bare fem minutter senere fik Hvidovre hjørnespark, og på det erobrede Carl Lange bolden. Han sendte en lang bold afsted til Jeppe Kjær, der spillede på tværs til newzealandske Elijah Just, der udplacerede Marco Brylov i Hvidovre-målet.

Det var kontraspil på et højt niveau, og hvis Hvidovre-spillerne inderst inde var lidt modløse, så var det forståeligt, for de kunne se, at Helsingørs forreste spillere var skarpe.

Når Helsingør så samtidig har et par dynamoer på midtbanen i Daniel Norouzi og Frederik Christensen og et par stærke folk i forsvaret, der vandt nærmest alle hovedstødsdueller, så er det svært at score mod dem.

I forsvaret var Nikolaj Hansen igen sikker i luftrummet, hvor han havde styr på den ellers store og stærke Kim Aabech.

I 2. halvleg gik tempoet en smule ud af kampen, og Helsingør holdt Hvidovre fra de helt store chancer. I den anden ende havde Lucas Haren en god mulighed, der godt kunne have givet et mål, men ellers foregik det meste af spillet midt på banen. Der skulle gå hele 94 minutter, før det sidste mål blev scoret, og det blev sat ind af Oliver Kjærgaard efter et kontranangreb.

Helsingør har seks point efter to kampe, og de skal forsøge at fortsætte den gode stime allerede på fredag, hvor Vendsyssel kommer til Helsingør.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?