28. oktober 2020
FC Helsingørs svensker Teddy Bergqvist kom på banen i 2. halvleg, og selvom han var god til at holde på bolden og komme igennem, så kom der ingen scoringer ud af det. Foto: Mads Hussing
gallery icon

Se billedserie

FC Helsingørs svensker Teddy Bergqvist kom på banen i 2. halvleg, og selvom han var god til at holde på bolden og komme igennem, så kom der ingen scoringer ud af det. Foto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Effektiviten til forskel da HB Køge vandt i Helsingør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Effektiviten til forskel da HB Køge vandt i Helsingør

Mens HB Køge scorede på deres chancer, så kunne FC Helsingør ikke en gang score på straffespark.

Sport Nordsjælland - 01. oktober 2020 kl. 09:25
Af Mads Hussing

HB Køge rejste sig efter nederlaget til Viborg, mens FC Helsingør måtte forlade banen for anden gang i træk.

- Vi scorer ikke på vores chancer, og så laver vi igen graverende fejl, siger den tabende træner - Morten Eskesen fra FC Helsingør.

HB Køges træner Auri Skarbalius var på niveau med kollegaen.

1. division
FC Helsingør-HB Køge 0-2 (0-1)
Mål: 0-1: Marius Kolind (10), 0-2: Noble Ayo Okello (77)
Advarsler: Jubril Adedeji (649, HB Køge, Liam Jordan (76), HB Køge, Mark Gundelach (85), HB Køge
FC Helsingør: Kevin Stuhr Ellegaard - Anders Holst, Jonas Henriksen, Nikolaj Hansen (28: Frederik Bay), Philip Rejnhold - Lucas Haren (58: David Boysen), Carl Lange (58: Teddy Bergqvist), Frederik Christensen, Daniel Norouzi (81: Oliver Kjærgaard), Elijah Just - Jeppe Kjær.
HB Køge: Oskar Snorre - Mark Gundelach, Magnus Wørts, Kwabena Assinki, Oliver Sonne - Stephan Petersen (85: Mathias Høst), Magnus Haüser (63: Noble Ayo Okello), Valon Ljuti, Marius Kolind (63: Jubril Adedeji) - Martin Koch, Effiong Nsungusi (63: Liam Jordan).
Tilskuere: 421

- Det kan gå begge veje i dag. Vi har nogle store chancer, som vi brænder. Vi kan lukke kampen i 1. halvleg. Omvendt har de i 2. halvleg chancer, som de brænder. Så effektivitet i felterne er afgørende i dag, siger han.

HB Køge kom foran allerede efter ti minutter, hvor en af kampens store oplevelser - Kwabena Assinki - spillede Marius Kolind helt fri, og han svigtede ikke, selvom det var Kevin Stuhr Ellegaard, han stod overfor.

FC Helsingørs forsvarsspiller Nikolaj Hansen måtte udgå, før der var spillet en halv time, og med Brandon Onkony ude med karantæne, så måtte højre back Philip Rejnhold ind i midterforsvaret.

HB Køge blev ved med at lægge tryk på FC Helsingør, og både Stephan Petersen og Effiong Nsungusi burde have scoret på deres store chancer.

- Min oplevelse er, at vi ikke rammer niveau. Vi spiller for langsomt. De rammer os med lidt fysik. Når først vi spiller hurtigt, så kommer vi til chancer, siger Morten Eskesen.

FC Helsingør fik mere gang i spillet i 2. halvleg, hvor både Anders Holst og især den ellers altid målfarlige Jeppe Kjær brændte. Jeppe Kjær havde både driblet uden om en forsvarsspiller og målmanden, da han efterfølgende skød i sidenettet, og i slutfasen brændte han også et straffespark.

Her kunne Auri Skarbalius være langt mere tilfreds, da indskiftede Noble Ayo Okello fik fat i en bold fra Helsingørs målmand Kevin Stuhr Ellegaard, og Noble Ayo Okello kunne efterfølgende skyde bolden i et nærmest tomt mål.

HB Køge slog til, når det gjaldt.

- Når vi laver evalueringen i morgen, så er jeg en glad træner. For jeg har punket vores spillere så meget for vores mangel på kynisme. Mangel på kynisme er kvalitet, og hvor dygtig du er, og om du har klasse. Når der er en del unge spillere, så er de i gang med at lære. Det er de små procenter, vi arbejder med

- I morgen kan vi så sige, at der var vi smarte denne gang, hvor vi ikke var så smarte mod Viborg. Det er noget, jeg kommer til at adressere, som forhåbentlig giver os selvtillid, siger Auri Skarbalius.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?