27. september 2020
Arkivfoto: Mads Hussing
Arkivfoto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Allerød vandt på to sene mål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Allerød vandt på to sene mål
Sport Nordsjælland - 09. august 2020 kl. 17:10
Af Torben Klarskov

Temperaturen nærmede sig de 30 grader. I Allerød Idrætspark stod solen lige direkte ind på tilskuerpladserne, og mange af de få tilskuere havde garderet sig med vandflasker, solcreme og sågar brede paraplyer for at undgå dehydrering.

Nede i gryden var der tilsyneladende ingen betænkeligheder ved yderligere at skrue op for blusset med et højt tempo og masser af intense nærkampe.

Lørdagens gæst var Københavns serieholdet KFUM, der står for Kristelig forening for unge mænd. I fordums dage blev der ikke i denne forening dyrket sport i kirketiden, men med en kampstart 10.30 er man tilsyneladende gået bort fra det.

Gæsterne lagde ud med højt presspil, og det nydannede makker par i Allerøds centrale midterforsvar Nicklas Vesterbæk og Jonas Threms skulle lige finde sig til rette. Gæsterne viste sig dog at være temmelig ufarlige på banens sidste tredjedel, hvor bolden oftest blev slået ud over baglinjen.

Allerød havde kampens første farlige forsøg efter fem minutter, hvor Mark Parrish var tæt på at bringe sit hold foran.

Ellers kneb det med målchancer i begge ender af banen. Ude i marken blev der stadig fighte intens om bolden på banens midte, hvor hjemmeholdet gik sejrrigt ud af de fleste dueller.

Anden halvleg ændrede ikke meget på spillet. Allerød havde dog et endnu større overtag og var tæt på en scoring et par gange.

Første scoring faldt midtvejs i halvlegen. Den fra Lyngby tilbagekommende Gustav Harlev, fik kæmpet sig ind i feltet. Hans indlæg havnede for foden af Mathias Virkelyst, der sendte bolden i nettet. Mod slutningen af kampen blev opgøret definitivt afgjort. Sebastian Ysbæk blev fældet i feltet. Han påtog sig selv opgaven at sparke, og gjorde det med overbevisning.

Allerød har en bred trup, som ikke havde problemer med at en række profiler var skadede. Væk var målmand Johan Gårdsvoll, Jacob Harlev og Mads Rem. Holdet har dog fået god tilgang. Gustav Harlev er tilbage. Fra Helsinge er der kommet tre nye spillere til truppen. Jacob Jæger, Nicolai Have og Tobias Madvig.

Træner Dennis Foss var ganske godt tilfreds med holdets indsats.

- Vi var kampen igennem spilstyrende, og manglede blot at tilspille os nogle flere målchancer. Vores midtbane stod godt.

På spørgsmålet om, hvem han anså for de farligste modstandere i den kommende sæson nævnte han B 1908, Ledøje-Smørum og eventuelt GVI og Taastrup.

Træningskamp
Allerød-KFUM 2-0 (0-0)
Mål: 1-0: Mathias Virkelyst (72). 2-0: Sebastian Ysbæk (straffespark 89)
Allerød: Oliver Stenderup – Sebastian Pitzner, Nicklas Vesterbæk, Jonas Threms, Oliver Kirkegaard – Mark Parrish, Jacob Jæger, Nicolai Have, Søren Freund – Sebastian Ysbæk, Mathias Virkelyst. På bænken: Anders Østergaard, Lucas Christensen, Gustav Harlev, Tobias Madvig og Marcus Hjulmand

- Men det sværeste bliver at holde sig over nedrykningsstregen. I værste fald kan der blive tale om hele 11 nedrykkere fra rækken.

Har debatten om sexisme taget overhånd?