17. maj 2021
Taastrup FC taber hjemme 3-1 til Allerød FK i Danmarksseriens pulje 2. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Taastrup FC taber hjemme 3-1 til Allerød FK i Danmarksseriens pulje 2. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Allerød gav Taastrup et knæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Allerød gav Taastrup et knæk
Sport Nordsjælland - 17. april 2021 kl. 18:07
Af René Larsen

Taastrup FC skulle vinde lørdagens danmarksseriekamp for at holde føling med top 4 og de hold, der i sidste ende skal kæmpe om oprykning. Men med Allerøds 3-1-sejr knækkede rækken nærmest over - med Taastrup under knækket og Allerød over.

Allerød kom til kunstgræsbanen på Sydskellet med et godt rygstød i form af to sejre i de seneste to kampe, og gæsterne startede også bedst.

Det gav udbytte efter ti minutter på et straffespark - ikke det største af slagsen. Mathias Virkelyst-Andersen tog et træk i feltet. Bolden så ud til at løbe ud over baglinjen, men han blev kantet i forsøget på at nå den, og så pegede dommer Mathias Lykke på pletten.

Taastrup-keeper Oliver Lip havde imidlertid luret, hvor Sebastian Ysbæk-Nielsen ville sparke og dykkede ned og reddede det hårde men ikke specielt velplacerede forsøg.

Afbrænderen satte sig i Allerød, og kort efter var Taastrups Frederik Hansen tæt på, men hans forsøg gik lige forbi. Midt i halvlegen måtte han også se sit forsøg tage stolpen - skabt på et flot raid af Mickey Mikander over over højrekanten.

Så gik det bedre for Frederik Hansen i oplæggerens rolle. Ti minutter før pausen kom han til baglinjen og lagde en bold skråt tilbage i feltet, hvor Rasmus Hansen kom løbende og resolut bankede bolden i mål.

Det var på ingen måde ufortjent, men opgøret blev vendt fuldstændig på hovedet efter pausen.

Danmarksserien pulje 2
Taastrup FC-Allerød FK 1-3 (1-0)
Mål: 1-0: Rasmus Hansen (34), 1-1: Morten Olsen (51), 1-2: Søren Freund (54), 1-3: Søren Freund (70)

Allerød-angriberen Morten Olsen fik energisk tacklet bolden med sig og det gav en løs chance fem minutter inde i 2. halvleg, som han selv udnyttede kynisk til 1-1.

Bare et par minutter senere tog Allerød-teten. Søren Freund tog den direkte vej mod mål, medens holdkammeraterne spredte spillet ud med deres løb. Fra kanten af feltet sparkede han bolden fladt i nettet.

Derfra var der ikke rigtig tvivl om, hvilken vej det ville gå. Allerød var det hurtigere på bolden end Taastrup, og midt i 2. halvleg blev opgøret definitivt lukket. Taastrup sløsede med afleveringerne i de bagerste rækker. Søren Freund opsnappede en fejlaflevering og kunne prikke bolden forbi Oliver Lip uden for feltet. Afslutningen havde lige præcis fart nok til at trille over målstregen til 3-1.

Dermed ligger Allerød med tredje sejr i træk lunt i svinget til en af pladserne i top 4, hvor man ikke behøver at frygte nogen form for nedrykning i en sæson, der ellers kan ende i det rene blodbad som følge af turneringsomlægningen.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?