28. februar 2020
Evan Fischer har kontakt med jorden her - men ellers var han flyvende i kampen mod Copenhagen. Foto: Rudi Dalsgaard
gallery icon

Se billedserie

Evan Fischer har kontakt med jorden her - men ellers var han flyvende i kampen mod Copenhagen. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Værløse-sejr på Nørrebro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Værløse-sejr på Nørrebro
Sport Nordsjælland - 11. februar 2020 kl. 21:00
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Målet om at vinde Pro B-delen af Basketligaen kom en lille smule tættere på for Værløse tirsdag aften. Her blev det nemlig til en sejr på 84-96 ude over Copenhagen Basketball, og det sender Værløse á point med BMS Herlev i Pro B-rækken. Dog med to kamp mere spillet.

Sejren kom ikke mindst i hus på grund af 25 point fra Evan Fischer, der satte tre treere i sidste periode.

Værløse kom ind til kampen som favoritter trods seneste rundes nederlag til EBAA på udebane. For Copenhagen var Basketligaens afterlanterne med bare to sejre i 17 kampe, og det er lige præcis den slags kampe, Værløse skal kunne vinde, hvis man skal tage et skridt fremad i holdets udvikling.

Det var ikke helt til at se i starten af kampen, hvor hjemmeholdet i Nørrebrohallen gik fra 6-4 til 13-5 i første periode og hurtigt satte sig på kampen.

Men Værløse fik tålmodig kæmpet sig tilbage anført af amerikanske Austin Pope, der selv bragte Værløse foran 19-20, inden Asbjørn Nerlov gjorde det til 20-24 for at lukke perioden.

Midtvejs i anden periode så Værløse så ud til at have overtaget kampen, da et par straffekast gav en føring på fem point - 30-35 - men Copenhagen lagde sig ikke ned, selv om man virkede til at måtte kæmpe noget hårdere for sine scoringer. Men Filip Rajovic fik lagt halvlegens sidste point i kurven, så det stod 49-50 ved pausen.

Den kom Værløse flyvende ud af. Veloplagte Adam Heede-Andersen havde en god dag, hvor han stort set gjorde, som det passede ham, og han hamrede tre point i - for fjerde gang i kampen - til Værløse-føring på 49-62 efter bare tre minutter af tredje periode. Det fik Copenhagen-træner Kostka Parlade-Galindez til at trække i nødbremsen med en timeout for at stoppe Værløses fremfærd.

Det hjalp kortvarigt, men Værløses hjul begyndte igen at snurre med en scoring af Asbjørn Nerlov, en treer af Espen Fjærestad og en scoring og et straffekast fra Nikolaj Boje Bank til 55-74. Martin Poulsen fik lige akkurat lagt bolden i kurven til 58-76 på slutsignalet, og kampen virkede til at være rendt fra Copenhagen.

Københavnerne fik gang i et lille comeback med sidste periodes første fem point, men det fik Værløses Adam Heede-Andersen effektivt stoppet. Først med et layup og så med en assist til Evan Fischers scoring til 63-82. Angrebet efter svarede store Fishcer så tilbage på en Copenhagen-treer ved selv at sætte en treer, Han nåede at sætte tre mere i periode, som begge var med til at holde et hårdt kæmpende hjemmehold på afstand.

Topscorer for Værløse blev Evan Fischer med 25 point - her af 15 fra treeren.

Copenhagen-Værløse 84-96
(22-24, 27-26, 9-26, 26-20)

Copenhagen: Filip Rajovic 25.
Værløse: Evan Fischer 25.