23. februar 2020
Alexander Holst (tv) er U19-spiller i FC Helsingør. Det hold overgår nu fra forretningen FC Helsingør A/S til foreningen FC Helsingør. Foto: Mads Hussing
Alexander Holst (tv) er U19-spiller i FC Helsingør. Det hold overgår nu fra forretningen FC Helsingør A/S til foreningen FC Helsingør. Foto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ungdommen skilt fra i FC Helsingør A/S

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ungdommen skilt fra i FC Helsingør A/S

FC Helsingørs U17- og U19-hold er overdraget til foreningen FC Helsingør og er dermed ude af selskabet FC Helsingør, der nu består af holdet i 2. division.

Opdateret 19. januar 2020 kl. 16:52
Sport Nordsjælland - 19. januar 2020 kl. 16:25
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I et brev fra foreningen FC Helsingør til klubbens samarbejdsklubber bliver der ikke lagt fingrene imellem, når snakken falder på de amerikanske ejere af selskabet FC Helsingør A/S interesse for talentarbejdet og akademiet i Helsingør.

- De amerikanske ejere/investorer havde åbenbart ikke den samme interesse for talentakademiet som os, skriver bestyrelsen af foreningen FC Helsingør, der ellers havde fået det indtryk fra bestyrelsesformand Jordan Gardner.

Fakta
Foreningen FC Helsingør har en bestyrelse, der består af:
Finn Moseholm, Henrik Specht, Kim Laustrup, Allan Sønderskov Darré, Michael Schmidt og Jakob Elmelund.

Forretningen FC Helsingør A/S har en bestyrelse, der ifølge FC Helsingørs hjemmeside består af:
Jordan Gardner, Brett Johnson, Nick Swinmurn, John Burbank, Finn Moseholm og Allan Sønderskov Darré. De to sidstnævnte har dog trukket sig i efteråret.

- Vi har gjort det klart, at et velfungerende akademi efter vores opfattelse er grundlaget i en hver veldrevet eliteklub. Det er dog hen over efteråret blevet helt klart for os, at den nye ledelse i selskabet ikke havde fokus på talentudviklingen, og dermed heller ikke ønskede at afsætte de nødvendige ressourcer til talentudviklingen.

- Jordan Gardner gjorde os det meget klart, at han ville skære drastisk på budgettet til talentudvikling, selvom konsekvensen blev, at vi mistede vores status med B-licens. Vi har derfor kastet alle vores kræfter ind på at bevare og videreudvikle vores talentafdeling.

- Vi har i december måned forhandlet med Jordan Gardner om at rulle aftalen af 30. marts 2019 tilbage, så foreningen pr. 1. januar 2020 overtager U-17 og U-19 samt de ansatte i akademiet. Det er heldigvis lykkedes at få en aftale på plads her den 12. januar gældende fra 1. januar 2020, skriver bestyrelsen for foreningen FC Helsingør i brevet.

- Med overtagelsen af hele ungdoms-/talentarbejdet fra U-13 til og med U-19 vil der være et mere tydeligt ejerskab af talentudviklingen i foreningen og dermed også muligheden for at forberede en ny og stærkere strategi for talentudviklingen i klubben, skriver de videre.