23. oktober 2019
Andreas Skovgaard søger nye græsgange. Foto: Per Christensen
Andreas Skovgaard søger nye græsgange. Foto: Per Christensen
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ung stopper vil prøve noget nyt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ung stopper vil prøve noget nyt
Sport Frederiksborg Amts Avis - 18. december 2018 kl. 16:02
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter otte år i FC Nordsjælland og 87 kampe for klubbens førstehold, så stopper forsvareren Andreas Skovgaard i FC Nordsjælland. Det meddeler klubben på dets hjemmeside.

- Jeg tror det er sundt både som fodboldspiller og menneske at udfordre sig selv med noget nyt, siger Andreas Skovgaard.

Han har ikke forlænget aftalen med FC Nordsjælland, der udløber ved årsskiftet, selv om han står noteret for 15 optrædener på Superliga-mandskabet i efteråret.

- Her til sidst er det gået rigtig fint igen, men nu trænger jeg også til at prøve noget andet. Jeg har endnu ikke en ny klub på plads. Der er flere inde i billedet, så jeg kan ikke sige noget om, hvor jeg spiller efter nytår, lyder det fra Andreas Skovgaard.

Andreas Skovgaard er bare 21 år, og han kom til FC Nordsjælland allerede som 13-årig fra Kalundborg - godt hjulpet af nogle kørevillige forældre.

- Vi har haft en god dialog med Andreas om fremtiden, og vi er blevet enige om, at det er det rigtige, at sige farvel til hinanden nu, så han kan komme ud og få nogle nye indtryk. Andreas Skovgaard er endnu et produkt af det flotte arbejde, der laves i vore akademier. Og et bevis på, hvor langt man kan nå med hårdt arbejde. Han har tjent os godt i Superligatruppen i tre år, og måske krydser vores veje hinanden igen på et tidspunkt. Vi ønsker ham al mulig held og lykke fremover, siger sportschef Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside.