12. november 2019
Målmand Oskar Snorre og det danske U21-landshold træner i Lyngby som forberedelse til EM-slutrunden. Foto: Rudi Dalsgaard
Målmand Oskar Snorre og det danske U21-landshold træner i Lyngby som forberedelse til EM-slutrunden. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: U21-keeper: Er klar til at spille

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

U21-keeper: Er klar til at spille
Sport Frederiksborg Amts Avis - 05. juni 2019 kl. 12:17
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det vil være en overraskelse af de større, hvis ikke det bliver Leicester-målmanden Daniel Iversen, der vogter buret for det danske U21-landshold, når EM-slutrunden starter den 17. juni for Danmarks vedkommende.

arrow Læs også: Vanvittig sæson fra sidelinien

Han har godt nok ikke spillet Premier League med Leicester, men har været udlejet til Oldham i den tredjebedste række i England. Her har han dog været fast mand og står noteret for 42 kampe, og samtidig har han været U21-landstræner Niels Frederiksens førstevalg gennem hele EM-kvalifikationen.

Så der er lagt op til, at Oskar Snorre fra Lyngby og Peter Vindahl Jensens fra FC Nordsjælland mest af alt skal kæmpe om at være førstereserve. Men Oskar Snorre vil gøre alt for at være klar, hvis der bliver peget på ham.

- Selvfølgelig vil jeg gerne have chancen. Og hvis ikke chancen var der, ville jeg ikke være blevet udtaget. Så der er en chance for alle, og jeg gør bare alt, hvad jeg kan, for at vise, at jeg er klar til at træde til, hvis der skulle ske noget med Daniel Iversen, siger Oskar Snorre.

Han er dog under alle omstændigheder glad for at være blevet udtaget til slutrunden, også selv om han erkender, at det nok ikke helt er gået op for ham, hvor stort det er.

- Jeg er utallige gange blevet fortalt, hvor vanvittigt det er, at jeg er blevet udtaget. Men lige nu tænker jeg bare, at det er en samling som alle andre, smiler han.

- Jeg tror først, det er, når jeg sidder med en kop kaffe og tænker tilbage på min karriere en gang, at jeg vil tænke over, at det er ret specielt. For man har kun nogle få vinduer i karrieren, hvor man kan være med til sådan noget her. Så jeg tror ikke helt, jeg har fattet det endnu. Det gør jeg nok først senere hen - hvor vigtigt, spændende og unikt det er.

Oskar Snorre står noteret for i alt 25 u-landskampe.rudi