20. november 2019
Værløse og Hørsholm tørnede søndag sammen i Dameligaen i basketball. Her er det Værløses Juliana Okosun i kamp om bolden med Hørsholms Alyssa Rader.
gallery icon

Se billedserie

Værløse og Hørsholm tørnede søndag sammen i Dameligaen i basketball. Her er det Værløses Juliana Okosun i kamp om bolden med Hørsholms Alyssa Rader.
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Storsejr i lokalopgør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Storsejr i lokalopgør
Sport Frederiksborg Amts Avis - 13. oktober 2019 kl. 16:48
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var lokalopgør i Søndersøhallen i Værløse søndag eftermiddag, da hjemmeholdet tog i mod Hørsholm i Dameligaen i basketball. Spændingen var dog til at overse, da forhåndsfavoritterne fra Hørsholm endte med at vinde 49-85.

arrow Læs også: Tidlig tilfredshed i begge lejre

Dermed er Hørsholm oppe på fire sejre ud af fire mulige, mens Værløse stadig har sin første sejr til gode efter tre kampe i Dameligaen.

Værløse skal i denne sæson prøve at vise, at man kan få noget ud af, at der ikke er skiftet meget ud på holdet, mens de unge spillere samtidig har fået en sæson mere under vesten i forhold til erfaring.

Det så også ud til at gå fint i starten mod et Hørsholm-hold, der er i den anden ende af skalaen. Holdet, der sidste sæson cruisede gennem grundspillet, men siden måtte se sig ekspederet ud af slutspillet DM-semifinalen, har skiftet en stribe spillere, så ansvaret skal lægges på yngre skuldre.

12-16 til gæsterne fra Hørsholm efter de første 10 minutter var derfor et lovende resultat for Værløse, men sprækkerne i holdet begyndte at blive synlige i anden periode, hvor Hørsholm fik lavet 23 point mod Værløses 11, så det stod 23-39 ved pausen.

I starten af tredje periode fik Hørsholm så også vist, at man stadig har lidt flere muskler end Værløse, når det kommer til rutine og niveau. Gennemrutinerede Gritt Ryder er flankeret af amerikanske Sidney Rielly, veteranen Ivana Jovanovic og den amerikanske centerspiller, Alyssa Radar, og de lagde fra land i anden halvleg med at gøre, hvad der passede dem.

Så da Juliana Okosun scorede Værløses første to point i tredje periode efter fire minutter og 11 sekunder spil, havde Hørsholm allerede scoret 18, hvor især Sidney Rielly havde leveret varen med et par treere. Men alle fire profiler fra Hørsholms "A-kæde" kom på tavlen.

Værløse fik stoppet blødningen og lukkede de sidste minutter på langt bedre vis, men Hørsholm havde bare tur i den. Det beviste Sandra Hansen med fem sekunder tilbage, da hun i noget nær desperation over skuduret sendte en lang treer direkte i kurven til stillingen 35-72.

Derfra brugte begge hold flere af spillerne fra bænkens yderste pladser for at give dem noget vigtig erfaring og spilletid, som skal bruges senere på sæsonen, når det hele begynder at stramme til.

Desværre for Hørsholm måtte man også se topscorer Sidney Rielly udgå med en ankelskade med bare 1:05 tilbage af kampen og med et forspring på over 30 point.

Dameligaen
Værløse-Hørsholm 49-85

(12-16, 11-23, 12-33, 14-13)
Værløse: Juliana Okosun 14, Trine Dejer 11
Hørsholm: Sidney Rielly 26, Ivana Jovanovic 17.
Tilskuere: 95