16. oktober 2019
Foto: René Larsen
gallery icon

Se billedserie

Foto: René Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stenløse vinder på sen træffer i Fredensborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stenløse vinder på sen træffer i Fredensborg
Sport Frederiksborg Amts Avis - 21. september 2019 kl. 19:09
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sjællandsserie-opgøret mellem Fredensborg og Stenløse lignede længe en nulløsning. I en disciplineret og egentlig velspillet affære stod det 0-0 efter 87 minutter.

Men et Fredensborg-boldtab førte til en Stenløse-omstilling tre-mod-to. Mikkel Carentius førte bolden frem, mens Rasmus Zinck og Niklas Bredsgaard skabte plads med deres løb uden bold. Det gjorde, at Carentius tog den direkte vej ind i feltet, hvor han flot bankede bolden op i den korte krog uden chance for Magnus Hoffmann mellem Fredensborg-stængerne.

Skulle det ellers lige opgør have en vinder, så var det ikke ufortjent, at det blev Stenløse. Dertil havde de blå gæster de største og de fleste chancer. To gange ramte Stenløse overliggeren med langskud i 1. halvleg ved henholdsvis Simon Vejlgaard og Mikkel Carentius.

Carentius var også på spil flere gange i 2. halvleg. Men da havde han ikke helt samme skarphed, men han fik altså stillet sigtekornet ind til sidst og blev matchvinder.

Fredensborgs bedste mulighed i 1. halvleg blev skabt af højrebacken Alexander Johansen med gode driblinger frem ad banen. Derefter vippede han bolden videre frem i dybden til Mathias Olesen, men Stenløse-målmand Mikkel Rønnebæk kom stærkt ud af sit mål og fik blokeret.

I starten af 2. halvleg havde indskiftede Nicklas Skou en nærgående flugter, der blev blokeret til hjørnespark. Det blev optakten til flere nærgående indlæg, som bragte Stenløse-forsvaret under pres. Men ind kom bolden ikke, og Stenløse satte sig efterhånden på opgøret.

Sjællandsserien pulje 1
Fredensborg-Stenløse 0-1 (0-0)

Mål: 0-1: Mikkel Carentius (87)

Tilskuere: 75