4. august 2021
Frederik Iversen scorer på Søren Haagen, men generelt havde Nordsjælland det svært mod GOG senest. Tirsdag aften gælder det Århus. Foto: René Larsen
Frederik Iversen scorer på Søren Haagen, men generelt havde Nordsjælland det svært mod GOG senest. Tirsdag aften gælder det Århus. Foto: René Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skyerne trækker sig sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Skyerne trækker sig sammen
Sport Nordsjælland - 09. december 2019 kl. 22:15
Af René Larsen

Det er ikke blevet lettere at være Nordsjælland Håndbold. Uden at selv at spille er situationen i bunden af mændenes Håndboldliga blevet værre weekenden over, da Lemvig-Thyborøn sensationelt besejrede Skjern.

Det gør, at Nordsjælland nu har fem point op til den rigtige side af den dirtekte nedrykningsstreg, og det er alligevel en pæn sjat, når holdet i de første 14 kampe kun har formået af hente to point.

- Lige nu ser det sort ud. Det kan næsten ikke blive værre, end det er. Det må vi erkende, siger sportschef i Nordsjælland Håndbold, Jørn Blom Hansen.

En truende nedrykning var oppe at vende på det seneste bestyrelsesmøde i den forgangne uge.

- Vi blev spurgt, om vi skulle i gang med en Plan C, fortæller sportschefen og fortsætter:

- Men svaret er, at det skal vi ikke. Vi er ikke engang gået i gang med Plan B endnu. Vi holder os stadig til Plan A, siger Jørn Blom Hansen i erkendelse af, at det kan skade mere end det gavner at skifte spor.

- Vi er ikke naive. Det er svært at gøre andet, end det vi gør. Vi forsøger at optimere vilkårene om de 15 spillere og den trænerstab, som vi har til rådighed, siger Jørn Blom Hansen og fortsætter:

- Det er vanskeligere, end vi havde regnet med. Men vi tror stadig på, at vi gør det rigtige. Løbet er ikke kørt endnu. Vi har stadig 12 kampe tilbage.

Sportschefen vedstår dog, at klubben holder øje med markedet, som man eventuelt kunne supplere truppen med en spiller.

- Vi kigger fortrinsvist i ligaen og 1. division, men vi holder også øje med Norge og Sverige, siger sportschefen og fortsætter:

- Vi kigger sædvanligvis efter helt unge spillere, der er på vej frem. Men i den situation, som vi er i, så kigger vi også lidt bredere på spillere med noget erfaring. Det kunne være spillere, der ikke har fået den spilletid i deres klub, som de har håbet på, men indtil videre er der ikke dukket noget op.

Nordsjælland har tre kampe tilbage inden jul og den efterfølgende pause på halvanden måned.

Det starter i aften med en udekamp mod Århus. Lørdag gælder det Skanderborg hjemme i Hillerød Arena, og den 21. december spiller Nordsjælland i Sønderborg mod Sønderjyske. Det er tre kampe mod tre hold, der alle ligger og kæmper for at klemme sig i top 8 i den tætte liga.

- Der er jo ikke en eneste gang i denne sæson vi er gået på banen, uden at vi har troet på det. Sådan bliver det også i aften. Vi tabte kun med en enkelt mål til Århus i den første kamp, så vi må tro endnu mere på det nu, siger sportschefen.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?