20. februar 2020
Der skal endnu flere svømmere i vandet hos Sigma Swim og de omkringliggende svømmeklubber, og så skal niveauet styrkes yderligere. Det hjælper en ny samarbejdsaftale med. Foto: Kenn Thomsen
Der skal endnu flere svømmere i vandet hos Sigma Swim og de omkringliggende svømmeklubber, og så skal niveauet styrkes yderligere. Det hjælper en ny samarbejdsaftale med. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sigma skal løfte og løftes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sigma skal løfte og løftes
Sport Nordsjælland - 22. januar 2020 kl. 15:17
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sigam Swim har i årevis pumpet nogle af de største, danske svømmenavne ud i de danske bassiner.

Det skal klubben, der er konkurrencesamarbejdet mellem sømmeklubberne Sigma Allerød og Sigma Birkerød, fortsætte med, og det bliver nu bakket op af både Dansk Svømmeunion, Rudersdal og Allerød Kommune i en aftale, der blev offentliggjort onsdag.

Her går de fire parter ind i et forpligtende partnerskab om at løfte niveauet i Sigma og i de omkringliggende klubber, og med den aftale bliver Sigma Swim bliver et såkaldt »High performance miljø«.

- På Sigma Swims og Sigma Swim Birkerøds vegne er jeg meget stolt over, at denne aftale nu er en realitet. Aftalen skal understøtte det eksisterende gode arbejde i klubben og samtidig være en drivkraft mod nye målsætninger. Vores ambition har altid været at give svømmerne de bedste forudsætninger for at nå deres mål og drømme i Sigma Swims miljø - også mål om at svømme internationalt. Kombineret med vores strategi om en stærk talentudvikling vil partnerskabet støtte os i arbejdet både med et bredde- og eliteperspektiv, siger Sigma Swim Birkerøds formand, Pia Alexandersen, i en pressemeddelelse, hvor hun bliver suppleret af formanden i Sigma Swim Allerød.

- Vi har i mange år haft et rigtig godt samarbejde med alle tre parter (unionen, og de to kommuner, red.), men med denne samarbejdsaftale rykker vi endnu tættere på hinanden, så vi i samarbejde kan udvikle dansk svømning og tage det til næste niveau. Vi er glade for den blåstempling både kommuner og Dansk Svømmeunion giver os, og det bekræfter det store stykke arbejde vores trænere, ansatte og frivillige yder hver eneste dag til glæde og gavn for de små nye spirende talenter og helt op til de allerdygtigste med internationalt potentiale.

Fire indsatsområder

Samarbejdsaftalen har fire ben at stå på, når det kommer til de områder, den skal gavne.

Internt i Sigma handler det om fastholdelse af seniorsvømmere, så man kan matche svømmernes ambitioner - og at til at hjælpe det på vej, skal der ske en videreudvikling af klubbens træneres kompetencer.

Samarbejdet skal så også være med til at hjælpe Sigma på vej, når det kommer til faciliteter i svømmehallerne, så der er tid nok på 50 meterbane og adgang til styrketræning og lignende.

Og så skal Sigma med sine kompetencer være med til at styrke talentudviklingen i de omkringliggende klubber i nærområdet.

- Aftalen ændrer som sådan ikke noget i det daglige her og nu. Men det er et forpligtende samarbejde, hvor vi så fra sag til sag vil kigge på, hvor vi hver især kan hjælpe, siger klubchef i Sigma, Mia Hyldahl.

For Dansk Svømmeunions side handler det især om, at man får en dygtig talentudviklingsklub løftet yderligere.

- Sigma Swim har gennem mange år vist sig som et af landets stærkeste træningsmiljøer, der har formået at løfte svømmere til internationalt seniorniveau. Med den nye partnerskabsaftale glæder vi os til at være med til at videreudvikle talentmiljøet i Nordsjælland med en fælles ambition om at styrke træningsmiljøets langsigtede strategiske udvikling mod en ny høj standard i dansk svømmesport, siger sportschef i Dansk Svømmeunion Lars Green Bach.

- For første gang nogensinde indgår vi en partnerskabsaftale om et træningsmiljø med to kommuner som medunderskrivere. Det er en banebrydende begivenhed og har stor betydning for, at vi kan udvikle samspillet om det nordsjællandske træningsmiljø. Lykkes vi med det, kan vi sammen ruste dansk svømning endnu bedre til svømmesportens hårde internationale konkurrence. På kort såvel som på lang sigt.

Glæde i kommuner

Udover Sigma er der kun indgået aftale om high performance miljæ i Aalborg, mens der i Helsingør, Slagelse, Vejle, Køge, Balerup, Esbjerg, Odense og Gentofte er aftaler om talentudviklingsmiljøer.

Både borgmester i Allerød, Karsten Längerich (V), og borgmester i Rudersdal, Jens Ive (V), glæder sig også over aftalen.

Karsten Längerich siger:
- Vi er utrolig stolte over vores fantastiske svømmeklub der på fornemmeste vis skaber meningsfulde fællesskaber for børn og unge. Ved indgåelse af denne partnerskabsaftale signalerer vi, at Allerød Kommune ønsker at understøtte talentudvikling og fastholdelse af unge i foreningslivet, da det på den lange bane har stor betydning for breddeidrætten, mens Jens Ive supplere:

- Jeg er utrolig glad for, at vi som kommune nu kan være med til at styrke Sigmas flotte indsats for både bredde og eliten i dansk svømmesport yderligere. Sigma gør dagligt en kæmpe indsats for rigtig mange børn og unge i Rudersdal, og den indsats vil jeg rigtig gerne sige tak for og støtte op om.