16. oktober 2019
Sarah Mahfoud varmer op til VM-kamp med et opgør mod Enerolina de Leon fra den Dominikanske Republik den 12. oktober i Hillerød.
Sarah Mahfoud varmer op til VM-kamp med et opgør mod Enerolina de Leon fra den Dominikanske Republik den 12. oktober i Hillerød.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sarah Mahfoud i VM-test i Hillerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sarah Mahfoud i VM-test i Hillerød
Opdateret 01. oktober 2019 kl. 11:19
Sport Frederiksborg Amts Avis - 20. september 2019 kl. 15:30
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det bliver noget af en fest, når Hillerød Box Cup afvikles i weekenden den 11. til 13. oktober. Den 34. udgave af turneringen får en storslået galla-aften lørdag. Her skal nemlig Hillerød SKs egen Sarah Mahfoud bokse VM-test i Frederiksborg Hallen. Det oplyser Mogens Palle fra Danish Fight Night.

Forleden kom det frem, at Sarah Mahfoud har sikret sig en VM-titelkamp på dansk grund i indeværende år. Inden da får hun dog muligheden for at blive helt skarp til den forestående og meget vigtige VM-opgave.

Den ubesejrede nordsjællandske bokser, som er nummer 1 på verdensranglisten i fjervægt hos WBA og IBF, skal nemlig bokse en tune-up-kamp mod Enerolisa de Leon fra den Dominikanske Republik.

Passet var i uorden

Sarah Mahfoud skulle oprindeligt have mødt Enerolina de Leon ved Danish Fight Nights stævne i Randers, men den gang blev kampen aflyst i sidste øjeblik, da den spansk bosiddende dominikaner ikke kunne få adgang til flyet på grund af pas-problemer i Spanien.

- Sarah Mahfoud er førsteudfordrer til den argentinske verdensmester Brenda Karen Carabajal, som hun skal møde senere på året. Hun skal have de bedste forberedelser til det opgør, og derfor er det her en meget vigtig tune-up-kamp at få gennemført som forberedelse til VM-kampen. Hun får på denne måde den rette kamptræning, idet hun møder en stærk og meget aggressiv bokser fra Den Dominikanske Republik, der helt sikkert vil teste hendes reflekser og skærpe kampformen, siger Mogens Palle, som har flere af sine boksere på programmet samme aften i Hillerød.

Det gælder blandt andre 20-årige Oliver Meng, der er ubesejret i sine seks professionelle kampe. Han skal op mod den ligeledes ubesejrede franskmand Jordan Neveux, som står noteret for otte sejre i otte kampe.

Derimod kommer Sarah Mahfouds lillebror, Allan Mahfoud ikke i aktion ved stævnet på hjemmebane i Hillerød. Allan Mahfoud er blevet opereret for en håndskade og er i genoptræning.