27. februar 2020
Mogens Palle og Sarah Mahfoud under hyldesten på Københavns Rådhus. Foto: Mads Hussing
gallery icon

Se billedserie

Mogens Palle og Sarah Mahfoud under hyldesten på Københavns Rådhus. Foto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sarah Mahfoud: Boksning skal igen være kæmpestort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sarah Mahfoud: Boksning skal igen være kæmpestort

IBF-verdensmesteren blev hyldet på Københavns Rådhus af overborgmester Frank Jensen.

Opdateret 07. februar 2020 kl. 10:37
Sport Nordsjælland - 06. februar 2020 kl. 20:08
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
arrow Læs også: Se billederne: Promotor og borgmester hyldede Sarah Mahfoud

Både promotor Mogens Palle og Sarah Mahfoud håber, at Hillerød-bokserens verdensmesterskab giver boksesporte det rygstød, den har brug for.

- Jeg håber, det kommer til at betyde meget. Jeg er glad på Sarahs vegne, over at hun har fået den oplevelse med. Det er der ikke nogen af de andre, der har fået - hverken Mikkel Kessler, Brian Nielsen, Tom Bogs eller nogen af de andre, siger Mogens Palle, da Frederiksborg Amts Avis fanger ham på Københavns Rådhus.

For Sarah Mahfoud selv, så blev det hele lige pludselig meget virkeligt.

- Det betød virkelig meget, kunne jeg lige pludselig mærke. Det gik op for mig, hvor stort det egentlig er. Jeg blev helt rørt af alle de roser, jeg fik. Overborgmesteren stod og kiggede mig i øjnene og talte direkte til mig. Jeg kunne også kigge på Mogens og Bettina, der også blev rørt af det hele, siger Sarah Mahfoud, der havde tårer i øjnene og manglede ord, da hun skulle takke både Frank Jensen og Bettina Palle, der havde holdt taler for hende.

For tre et halvt år siden indgik hun en aftale med Mogens Palle. Sarah Mahfoud fandt faktisk den første mail frem forleden dag og læste den igennem.

- Onsdag 26. oktober 2016 fik jeg den første mail fra Mogens Palle, og så mødtes vi kort tid efter, hvor kontrakten blev underskrevet. Der sagde jeg også, at jeg ville være verdensmester, og folk har bare tænkt: Ja, ja. Kom lige ned derfra.

- Og så står jeg her i dag, og alt det jeg har ønsket og troet på er lykkes. Det er fedt at kunne stå her sammen og sige: Vi gjorde det sgu!

For godt over to år siden afholdt Mogens Palle også et stævne i Frederiksberghallerne, hvor der var to medier tilstede. Frederiksborg Amts Avis og et specialiseret boksemedie. Her på Københavns Rådhus var der masser af medier tilstede og flere tv-stationer, der ville have interviews.

- Det skyldes, at vi har både Enock Poulsen, der skal bokse om europamesterskabet, og som vandt EU-titlen. Vi har Ditlev Rossing, der er ubesejret juniorverdensmester, og som har fået tilbud om at bokse VM-kamp. Vi har talenterne, og de er rangeret på de internationale ranglister og vinder deres kampe, siger Mogens Palle, der ikke kan lade være med at give et hip til journaliststanden:

- Produktet fejler ikke noget, det er bare journalisterne, der ikke kan finde ud af det, og de kun interesserer sig for fodbold, håndbold og tennis.

Sarah Mahfoud håber, at det her bliver til en ny begyndelse for professionel boksning i Danmark.

- Det betyder rigtig meget for boksesporten. Boksning har været kæmpestort i Danmark, og det håber jeg, at det bliver igen. Det her er i hvert fald et skridt i den rigtige retning, og jeg håber, det fortsætter, siger hun.

Sarah Mahfoud har trænet hårdt i flere måneder, og i den seneste uge været omgivet af medier, familie og venner. Nu glæder hun sig til ferie, der dog også byder på hyldest.

- Jeg skal til Færøerne og op til min mormor og hygge mig. Der er lavet en velkomst til mig, når jeg ankommer. Det er i idrætshallen efter en håndboldkamp, hvor jeg tager direkte fra lufthavnen, siger Sarah Mahfoud, der ikke har tid til at klæde om ingen.

- Jeg lader makeuppen sidde - måske skal jeg lige tørre mig under øjnene, siger hun grinende og hentyder til, at der var endog meget våde øjne flere gange under talerne.

arrow Mahfoud udsætter rejse for at blive fejret på Københavns Rådhus
04. februar 2020 kl. 14:09 Opdateret: kl. 14:09
arrow "Jeg vil bare dele min glæde med alle andre"
04. februar 2020 kl. 05:00 Opdateret: kl. 21:35
arrow Billeder: Sarah Mahfouds tidligere træner er stolt
04. februar 2020 kl. 04:53 Opdateret: kl. 21:53