19. februar 2020
Thomas Friberg - i midten af billedet - blev sidste år lykønsket af Lars Seier Christensen med DM-guldet. I år er rækken mere lige. Her til aften kunne han se Rungsted tabe til Aalborg på hjemmebane. Foto: Mads Hussing
Thomas Friberg - i midten af billedet - blev sidste år lykønsket af Lars Seier Christensen med DM-guldet. I år er rækken mere lige. Her til aften kunne han se Rungsted tabe til Aalborg på hjemmebane. Foto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rungsted-direktør: En vild liga i år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rungsted-direktør: En vild liga i år

Rungsteds direktør Thomas Friberg er begejstret for den tætte liga i år.

Sport Frederiksborg Amts Avis - 17. januar 2020 kl. 21:46
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
arrow Læs også: Aalborg smadrer Rungsted og Odenses is-optur fortsætter

Rungsted har ligget i bunden i begyndelsen af sæsonen, og de har ligget på 2. pladsen i et godt stykke tid. Efter en skidt december og begyndelsen af januar, så er holdet dumpet nedaf i rækken igen.

Det glæder naturligvis ikke Rungsteds direktør Thomas Friberg, at Rungsted har tabt nogle pladser, men det glæder ham, at ligaen er så tæt.

- Det er en megafed liga, fordi alle kan slå alle. Vi tager Rødovre to gange mellem jul og nytår, og nu har de lige slået Esbjerg og Sønderjyske. Aalborg ligger og taber til Herlev, Herning og Odense.

- Det er en vild liga, men det gør det seværdigt og spændende. Der er ikke noget, der er givet på forhånd, siger Thomas Friberg, der fortsætter med at opremse gode ting ved den resultatmæssige lige liga.

- Jeg mener, at en af de største grunde til, at ligaen rent publikumsmæssigt stod stille et par år, det var fordi man i ti år kun havde Herning og Sønderjyske. Vi kunne spille 50 kampe, og så skulle Herning og Sønderjyske spille om det.

- Det var kedeligt. Selvfølgelig er det fedt, hvis man holdt med Herning eller Sønderjyske, men nu er det sådan, at når en sæson går i gang, så er der ikke noget hold, der har over 20 procents chance for at vinde, siger direktøren, der husker de første år som direktør for Rungsted:

- Så kørte vi derover for at tabe igen-igen. Når man endelig vandt en kamp i Jylland, så var det som om, man havde vundet DM.

Han mener også, at de mange tætte kampe hjælper de danske hold til at blive endnu bedre.

- Sønderjyske har lige vundet Continental Cup. Det er der aldrig noget dansk hold, der har gjort før, og de ligger ikke engang nummer et i den danske liga.

- Derudover da vi slog de finske mestre, så var det også første gang, at et dansk hold slog et mesterhold fra en af de europæiske topligaer i en kamp, hvor der er noget på spil

- For mig viser det lidt om, hvor god den danske liga er blevet. Selvom du finder de bedste udlændinge, så er det ikke sikkert, at du lykkes, for ligaen er blevet så god, siger Thomas Friberg.