15. november 2019
Sarah Mahfoud (otte omgange)-Enerolisa De Leon (Dominikanske Republik). Foto: Mads Hussing
gallery icon

Se billedserie

Sarah Mahfoud (otte omgange)-Enerolisa De Leon (Dominikanske Republik). Foto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se alle billederne: Sarah Mahfoud vinder på hjemmebane i Hillerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se alle billederne: Sarah Mahfoud vinder på hjemmebane i Hillerød
Opdateret 13. oktober 2019 kl. 08:57
Sport Frederiksborg Amts Avis - 13. oktober 2019 kl. 01:27
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det blev til en pointsejr til hjemmebanefavoritten Sarah Mahfoud i aftenens hovedkamp ved Danish Fight Night i Hillerød. Både Sarah Mahfoud og Enerolisa De Leon begyndte kampen i et afdæmpet tempo. Det var også Sarah Mahfouds taktik lige at se tiden an mod den lidt mindre, men lidt tættere byggede modstander.

arrow Læs også: Sarah Mahfoud: Jeg kan ikke mærke min kæbe - men jeg vandt

Sarah Mahfoud skulle helt tydeligt ikke nyde noget af en farlig højrehånd, som bokseren fra den Dominikanske Republik kan sende afsted.

Hillerød-bokseren ville have modstanderen på afstand, hvor hun kunne styre kampen med sin venstre hånd, og det lykkes ikke så godt, som Sarah Mahfoud helt sikkert gerne have villet.

Hvis noget ikke var, som det skulle være, så skulle hun nok få det af vide af broren Allan Mahfoud, der var klart mest entusiastiske tilskuer.

Det endte med en sikker pointsejr og dermed en god generalprøve for den kommende VM-kamp, der skal afholdes i år. Måske har rammerne i Hillerød fristet Bettina og Mogens Palle til at afholde det stævne i Hillerød også.

Første amatørkamp var et brag mellem Frederik Rostrøm fra Odense og Casper Larsen fra Kolding. Rostrøm fik klart flest træffere ind, og der var et par gange, hvor de fleste tænkte, at Larsen var færdig, fordi Rostrøm fik et ordentligt stød ind.

Casper Larsen blev dog stående, men måtet se sig slået med dommerstemmerne 5-0.

Anden kamp var en kvindekamp, og her var der ikke lige så mange træffere. Kampen gik ud i alle tre omgange, og den rutinerede dansker Yvonne Bæk Rasmussen tog en stensikker sejr på 5-0 over svenskeren Anna Lindquist.

Det blev til gengæld en svensk sejr i den tredje amatørkamp, da Yousef Adou med tilnavnet »The Killer« gjorde det af med danske Kian Møller Nielsen. Svenskeren vandt 5-0.

Så var det danskeren Mark Pedersen, der trak det længste strå i aftens fjerde amatørkamp. Han boksede mod svenske Ahmed Smesem i en tæt kamp, der endte med en sejr på 5-0.

I sidste amatørkamp var der også fight for alle pengene, da de to supersværvægtere Anders Krogh og Morten Givskov stod overfor hinanden. De to danskere gav hinanden en god kamp, men det var Givskud fra BK Vitus Horsens, der løb med alle dommerstemmerne.

I de professionelle rækker var den første bokser Ditlev Rossing med tilnavnet »D-Struction«, der mødte den tidligere franske mester David Radeff. Danskeren boksede en disciplineret kamp, hvor han ikke forcerede for meget.

Ubesejrede Oliver Meng var oppe mod ligeledes ubesejrede Jordan Neveux fra Frankrig. Det var som om, at det meste af hjemstavnen Falster var taget med Oliver Meng til Hillerød for at bokse med franskmanden. Oliver Meng arbejdede stenhårdt, og han sendte mange slag afsted mod den franske bokser, der i flere tilfælde noget overraskende ikke røg til tælling.

Han kunne tåle mange slag, og det fik han også. Allerede i slutningen af 1. omgang fik Oliver Meng nogle gode slag ind, som kunne have sendt en mindre hårdfør bokser i gulvet.

Det fortsatte bare i 2. omgang, hvor Jordan Neveux selvfølgelig fik et par slag ind, men han måtte modtage meget mere.

Tilråbene fra de mange medrejsende fans fik Oliver Meng til at give den en ekstra skalle. Han lod i hvert fald forstå midt under kampen, at han hørte dem råbe.

Oliver Meng havde vundet halvdelen af sine seks professionelle kampe på knockout, men denne gang gik han tiden ud. Det betød otte hårde omgange, som han dog ifølge samtlige tre dommere vandt. Cifrene blev 80-72, 80-72 og 80-72. De sidste omgange kom slagene ikke i en så lind strøm som tidligere i kampen. Det var tydeligt, at bokserne havde brændt det meste af deres krudt af i de første omgange.

Danish Fight Night, Frederiksborghallen

Amatørkampe
Sværvægt, op til 91 kg, tre omgange

Frederik Gram Rostrøm (Olympia Odense)-Casper Larsen (Kolding BK)

Frederik Gram Rostrøm vandt med dommerstemmerne 5-0

Weltervægt, op til 69 kg, tre omgange

Yvonne Bæk Rasmussen (BK Wedala)-Anna Lindquist (Fightzone, Sverige)

Yvonne Bæk Rasmussen vandt med dommerstemmerne 5-0

Weltervægt, op til 69 kg, tre omgange

Kian Møller Nielsen (Grindsted AK)-Yousef Adou (Redbergslids Boxningsklubb, Sverige)

Yousef Adou vandt med dommerstemmerne 5-0

Sværvægt, op til 91 kg, tre omgange

Mark Pedersen (Horsens Bokseklub)-Ahmed Smesem (Hisingens Boxningsklubb, Sverige)

Mark Pedersen vandt med dommerstemmerne 5-0

Supersværvægt, over 91 kg, tre omgange

Anders Krogh (Herlev Boxing)-Morten Givskov (BK Vitus Horsens)

Morten Givskov vandt med dommerstemmerne 5-0

Professionelle kampe
Cruiservægt, otte omgange

Ditlev Rossing (Danmark)-David Radeff (Frankrig)

Ditlev Rossing vandt med dommerstemmerne 3-0

Super weltervægt, otte omgange
Oliver Meng (Danmark)-Jordan Neveux (Frankrig)

Oliver Meng vandt med dommerstemmerne 3-0

Fjervægt, otte omgange
Sarah Mahfoud (otte omgange)-Enerolisa De Leon (Dominikanske Republik)

Sarah Mahfoud vandt med dommerstemmerne 3-0

arrow Kamp mod vægten til det sidste
12. oktober 2019 kl. 10:32 Opdateret: kl. 10:33
arrow Kampen før kampen for Sarah
10. oktober 2019 kl. 09:12 Opdateret: kl. 22:39