23. februar 2020
Nicole Broch Larsen får hjemmebane, hvis hun stiller op til . Danish Golf Open, som skal afvikles i Hillerød i år og Smørum næste år.
Nicole Broch Larsen får hjemmebane, hvis hun stiller op til . Danish Golf Open, som skal afvikles i Hillerød i år og Smørum næste år.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny turnering til Nordsjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny turnering til Nordsjælland
Sport Nordsjælland - 11. februar 2020 kl. 16:04
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der kommer golf spil på allerhøjeste niveau, når Hillerød og Smørum Golfklub de kommende år skal være værter for Danish Golf Open.

Turneringen er en del af den nye skandinaviske Nordic Golf Tour, der indgår i LET Access Series, der ligger lige under Ladies European Tour. Et stærkt resultat i Hillerød eller Smørum kan derfor være en del af et springbræt til kvindernes Europa Tour.

I alt 132 kvinder kan stille til start i Danish Golf Open, som i år spilles i Hillerød Golf Klub og i 2021 i Smørum Golfklub. Der spilles 54 hullers slagspil med cut efter 36 huller. Turneringen spilles i Hillerød 3.-5. juni finalerunde Grundlovsdag. Dagen før Danish Golf Open turneringerne gennemføres en PRO/AM turnering.

- Vi er virkelig stolte over, at vi i fællesskab har kunnet opbygge en turnering på så højt niveau. Vi glæder os meget til at få spillerne til Hillerød og Smørum, hvor vi forventer god golf i tråd med vores klubbers DNA, udtaler Hillerød Golf Klubs manager, Kim Hyrzkov, og Smørum Golfklubs direktør, Keld Østergaard Christensen, i en pressemeddelelse.

Begge klubber er kendt for at producere uhyggeligt stærke golfkvinder, der også kan begå sig på internationalt plan. De to danske professionelle LPGA- og LET-spillere, Nicole Broch Larsen fra Hillerød Golf Klub, og Nanna Koerstz Madsen fra Smørum Golfklub, har begge lovet at deltage i de danske afdelinger af Nordic Golf Tour, hvis deres spilleplaner tillader det.

Nordic Golf Tour har med 132 kvinder, som er morgendagens stjerner indenfor golf, potentiale til at blive en tilskuermagnet. Den er skabt gennem et samarbejde mellem Dansk Golf Union, Svenska Golfförbundet og Norsk Golfforbund. Målet er at højne interessen for professionel damegolf, og i 2020 spilles Nordic Golf Tour turneringen i Norge, Sverige og Danmark med en samlet præmiesum på 3,4 millioner svenske kroner. I Danmark er der en præmiesum på 300.000 kroner.

Det er den første pro-turnering for damer i Danmark siden 2012, hvor der blev spillet Samsø Ladies Open (LET Access). Den seneste Ladies European Tour-turnering på dansk jord var Nykredit Masters i 2008.