26. august 2019
Der er allerede etableret lys på bane 4 ved Right to Dream Park, og det gør den til et oplagt sted at lægge en ny kunstgræsbane.
Der er allerede etableret lys på bane 4 ved Right to Dream Park, og det gør den til et oplagt sted at lægge en ny kunstgræsbane.
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny kunstgræsbane skal drøftes politisk først

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny kunstgræsbane skal drøftes politisk først
Sport Frederiksborg Amts Avis - 14. august 2019 kl. 08:03
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FC Nordsjælland har brug for en ny kunstgræsbane ved Right to Dream Park og vil gave grønt lys fra Furesø Kommune til at begynde at etablere den.

arrow Læs også: Ny stadionaftale er under pres

Men det kan man ikke uden videre få, før sagen har været behandlet ordentligt på et udvalgsmøde i kommunens Udvalg for byudvikling og bolig, lyder det fra Claus Torp, by- og kulturdirektør i Furesø Kommune.

- Der er en diskussion i gang om et kommende forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for området, og der er blandt andet ønske om en dome (overdækket fodboldbane, red), og der har været flere borgermøder om det - blandt andet med naboerne til FC Nordsjælland, siger Claus Torp.

- FC Nordsjællands ønsker sig en kunstgræsbane på bane 4, men det er en beslutning, som vil kan foregribe nogle af de ting, der eventuelt skal etableres, og derfor skal det drøftes politisk. Det er også derfor, at FC Nordsjælland har fået foretræde for udvalget til det næste møde.

For at Furesø Kommune kan give grønt lys til at etablere banen, så skal der også gives forskellige godkendelser.

- Det er kommunen, der ejer banen. Det er fint, FCN vil betale for en ny bane, men det er også med et meget kort aftræk, at de præsenterer sagen. Nu får de derfor lejlighed til at præsentere sine synspunkter til det næste udvalgsmøde, siger Claus Torp.

Om Udvalget for byudvikling og bolig så kan give det grønne lys, FC Nordsjælland håber på, må tiden vise. Men uanset hvornår den bane vil blive etableret, så forsvinder der omkring 300 parkeringspladser til FC Nordsjællands Superligakampe og de andre aktiviteter i området.

- Parkeringssituationen er og vil være en udfordring. Der er flere muligheder, men dem kan jeg ikke komme ind på endnu, siger Claus Torp.