8. december 2019
FC Nordsjælland debuterede sidste lørdag i Kvindeligaen ude mod de forsvarende mestre fra Brøndby, hvor det på skrivebordet foreløbig er blevet til en sejr på 3-0. I denne weekend spillede holdet hjemme mod Fortuna Hjørring, og den kamp endte 0-0. Foto: Rudi Dalsgaard
FC Nordsjælland debuterede sidste lørdag i Kvindeligaen ude mod de forsvarende mestre fra Brøndby, hvor det på skrivebordet foreløbig er blevet til en sejr på 3-0. I denne weekend spillede holdet hjemme mod Fortuna Hjørring, og den kamp endte 0-0. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nordsjællands stærke defensiv holdt Hjørring fra fadet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nordsjællands stærke defensiv holdt Hjørring fra fadet
Opdateret 11. august 2019 kl. 19:57
Sport Frederiksborg Amts Avis - 11. august 2019 kl. 15:17
Af Torben Klarskov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvem skulle nu have troet, at det var muligt? Nyoprykkerne til Gjensidige Kvindeliga - Farum/FC Nordsjællland skulle i sæsonens to første kampe lægge ud mod de to mest vindende klubber i kvindefodbold i Danmark - Brøndby og Fortuna Hjørring.

Ganske vist blev den første kamp mod Brøndby IF vundet 3-0 som følge af en skrivebordssejr, men lørdag 10. august var modstanderen ingen ringere end de danske mestre fra 2018 Fortuna Hjørring, der mødte op i Right to Dream Park med et skræmmende CV.

Ti gange danske mestre, otte gange pokalmestre, to gange nordiske mestre og sølv i Champions League i 2003.

Men hjemmeholdet gik uforknyt til opgaven.

Ude på hjemmeholdets sidelinje stod en mand, der om ingen andre kendte modstanderne særdeles godt. En del af blubbens nye trænerduo, Brian Sørensen, med en fortid som træner i Vendsyssel klubben fra 2012 til 2017.

En kontrolleret defensiv med de to midterforsvarere Freja Lähteenmäki og Cathrine Gryholt Larsen som dirigenter og afventende mulighederne for omstilling med bolde over midtbanen til de to hurtige angribere Florentina Olar og Camilla Kur Larsen var recepten.

Den rumænske landsholdsspiller Florentina Olar-Spanu er et scoop. Med sine kvikke fødder og driblestyrke vil hun blive en trussel for alle de øvrige klubber.

Den hjemvendte ex-landsholdsspiller Line Røddik havde fået banket så megen rust af sig efter sin skadesperiode, at hun kunne gennemføre hele kampen. Med sine præcise diagonalafleveringer med venstrefoden var det hende, der satte hjemmeholdets kontraspil i gang.

I målet stod Kathrine Larsen en fejlfri kamp med solide indgreb og hurtige igangsætninger. Men foran hende havde hun kampens i særklasse bedste spiller i Catrine Gryholt Larsen, der med energi og kraft, stoppede gæsternes forsøg på gennembrud. Hun må snart banke på til optræden på det danske landshold.

Midtvejs i første halvleg fik hjemmeholdet sin første mulighed, men Line Røddik sendte den store chance over målet.

Gæsterne fra Fortuna Hjørring havde bolden mest, men de kunne ikke bryde igennem hjemmeholdets solide forsvar.

Det blev mere udtalt i 2. halvleg, hvor Farum/FC Nordsjællands træner Brian Sørensen sendte sit hold på banen i en 5-2-3 opstilling. Fortuna Hjørring med to landsholdspillere Emma Snerle og Sara Holmgaard, kom aldrig rigtig på farligt skudhold.

Og som kampen skred frem blev det indlysende resultat af de forgæves anstrengelser, at spillet blev mere og mere individuelt anlagt.

I kampens slutfase opstod der situationer, hvor kampen kunne have fået sin afgørelse. Først lunede Farum/FC Nordsjællands Brianne Reed bolden så meget, at hun måtte give hjørnespark, men gæsternes trætte Sara Holmgaard formåede kun at sætte indlægget i sidenettet.

Siden var det Florentina Olars tur til at være i en fordelagtig skudposition, men hendes lidt forkølede forsøg gav ingen problemer for Fortuna Hjørrings amerikanske keeper Kelsey Renee Daugherty.

Tre minutter inde i overtiden opstod en situation, hvor hjemmeholdet havde bragt sig i en gunstig tre mod to-situation, men også her var kræfterne kun til en sølle afslutning lige på målvogter Daugherty.

Kvindeligaen
Farum/FCN-Fortuna Hjørring 0-0

Farum Boldklub/FC Nordsjælland: Kathrine Larsen - Anna Karlsson (79: Esther Rønn), Freja Läteenmäki, Catrine Gryholt Larsen, Brianne Reed - Amalie Vangsgaard (62: Büsra Barut), Line Røddik, Simone Andersen, Asla Johannesen - Florentina Olar og Camilla Kur Larsen (72: Linnea Borbye).

Fortuna Hjørring: Kelsey Renee Daugherty - Sara Thrige, Laila Himle, Karen Holmgaard, Sara Holmgaard - Caroline Rask, Emma Snerle, Caroline Hansen (82: Ida Guldager), Lise Dissing (45: Agnete Nielsen) - Sanna Franssi - Sofie Lundgaard.

Tilskuere: 267