21. november 2019
Andreas Nielsen afslutter fra stregen. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Andreas Nielsen afslutter fra stregen. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nordsjælland Håndbold i kulkælderen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nordsjælland Håndbold i kulkælderen
Opdateret 19. oktober 2019 kl. 17:11
Sport Frederiksborg Amts Avis - 19. oktober 2019 kl. 16:44
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nordsjælland tabte ikke alene bunddramaet mod Mors-Thy i Helsinge Hallen lørdag eftermiddag. Nordsjælland gjorde det også så eftertrykkeligt, at den spillemæssige krise ikke er til at komme uden om. 24-30 lød de klare cifre.

Eneste gang Nordsjælland var på omgangshøjde var ved stillingen 2-2. Ellers halsede hjemmeholdet efter. Ved stillingen 7-8 havde Nordsjælland en enlig chancen for at komme tilbage i opgøret, men så skruede Mors-Thy lige op for hårdheden i forsvaret. Kasper Kisum afsluttede i paraderne, og så trak Mors-Thy frem til pauseføring 16-10.

Der var noget fysik til forskel. Nordsjællands letvægtere kun ikke matche gæsterne, og det gjaldt i begge ender af banen. I angrebet kunne Mors-Thys Erik Toft og Marcus Dahlin nærmest efter behag hakke bolden ind fra distancen, og det gav i længden også gode arbejdsbetingelser for medspillerne.

Bagud med seks mål ved pause, så fortsatte nedturen for uformindsket kraft i 2. halvleg. Mors-Thy scorede de to første mål, og så var Nordsjælland nede med otte. Så var den sidste tvivl fjernet.

Der venter nu et større opsamlingsarbejde for trænerduoen Simon Dahl og Torben Nielsen. De seneste tre kampe er alle tabt stort, og det må gøre ondt på selvtilliden, at Nordsjælland ikke formåede at gøre mere væsen af sig i bundopgøret mod Mors-Thy.