6. april 2020
Hillerød spillede træningskamp mod Skovshoved lørdag. Her er det nyankomne Rasmus Suhr i kamp om bolden. Foto: Rudi Dalsgaard
gallery icon

Se billedserie

Hillerød spillede træningskamp mod Skovshoved lørdag. Her er det nyankomne Rasmus Suhr i kamp om bolden. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hillerød fik brugt de nye

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hillerød fik brugt de nye
Sport Nordsjælland - 25. januar 2020 kl. 15:48
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

2. divisionsholdet Hillerød Fodbold spillede lørdag sin første træningskamp, da Skovshoved kom til Hillerød og vandt 2-0.

Det var en træningskamp, som den slags nu en gang er på denne tid af året - masser af spillere i aktion, masser af udskiftninger og stribevis af tekniske fejl og misforståelser.

Men det vigtige er at få spillerne i gang, og her fik Hillerød set et par af de nye ansigter i aktion.

I front spillede Rasmus Suhr hele kampen, mens Mads Danekilde fik godt 75 minutter i midterforsvaret. Det var lidt længere en planlagt, men Hillerød måtte se Magnus Klarskov udgå tidligt med en skade, og så måtte Danekilde spille mere, end han egentlig skulle.

Derudover fik Hillerød brugt flere unge spillere, lige som man fik set U19-spilleren fra FC Helsingør, Aschab Mukudajev, i aktion.

Til gengæld manglede Hillerød også en stribe mere eller mindre faste spillere. Hverken Philip Lindgaard, Jonathan Witt, Tobias Andersen, Benjamin Bennett-Larsen, Rasmus Lyng, Lasse Spaniel, Essam Salamoun eller Mathias Johnsen var med. Heller ikke det sidste nye ansigt, Mads Kaalund, kom i aktion.

Kampens to mål blev scoret i første halvleg. Sebastian Elvang scorede på langskud, inden den tidligere Hillerød-spiller, Dino Karjasevic, omsatte et straffespark til 2-0 kort før pausen.

Træningskamp
Hillerød-Skovshoved 0-2 (0-2)

Mål: 0-1: Sebastian Elvang, 0-2: Dino Karjasevic.

Hillerøds hold: Tim Lund - Magnus Klarskov Andersen, Simon Sharif, Mads Danekilde, Nikolaj Kristensen - Oliver Nordentoft, Marinus Due Grandt, Magnus Nathansen, Jeppe Bay - Luca De Biase, Rasmus Suhr.

Indskiftet undervejs: Gustav Mejdevi, Jonathan Masamuna, Oliver Poulsen, Rasmus Pedersen.