Der er lagt op til et drabeligt nordsjællandsk lokalopgør, når FC Helsingør og Hillerød tørner sammen i 2. division i den kommende sæson, men de to klubber befinder sig i øjeblikket i en helt forskellig fase af forberedelserne.
På søndag spiller Hillerød sæsonens sidste kamp mod Skovshoved i 2. division, inden holdet går på en kort sommerferie.
Sommerferien er derimod overstået for 1. divisions-nedrykkerne FC Helsingørs vedkommende. Træningen er startet op, og på lørdag spiller FC Helsingør sæsonens første træningskamp. Der sker på udebane mod superligamandskabet AC Horsens i en kamp, der spilles over tre halvlege á 30 minutter.
FC Helsingør har på nuværende tidspunkt planlagt yderligere to træningskampe, der også spilles på udebane. 3. juli spiller klubben mod Lyngbys superligaoprykkere, og den 17. juli spiller FC Helsingør i gen i år mod amerikanske Chicago Bridges i et opgør på Herfølge stadion.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her