13. november 2019
Nordsjælland kommer ud med overskud for tredje år i træk. Foto: Kenn Thomsen
Nordsjælland kommer ud med overskud for tredje år i træk. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Håndbold-forretningen er i balance

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Håndbold-forretningen er i balance
Sport Frederiksborg Amts Avis - 07. november 2019 kl. 07:50
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Økonomisk krise og redningsaktioner har der været flere af i Nordsjælland Håndbolds historie. Det husker de fleste, men faktisk har der været plus på kontoen de senere år, når regnskabet er gjort op. Det var der også i aftes, da ligaklubben kunne fremlægge regnskabet for sæsonen 2018-19 på Nordsjælland Håndbolds årlige generalforsamling i Helsinge Hallerne.

arrow Læs også: Nordsjælland tror på vækst og succes

Af regnskabet fremgår det, at Nordsjælland kommer ud af året med et overskud på cirka 32.000 kroner.

- Vi er rigtig glade for at komme ud med et overskud. Det er en vanvittig hård kamp at komme i plus, siger næstformand Jørn Blom Hansen.

I fjor var overskuddet cirka 77.000 kroner og året før igen var det i størrelsesorden 340.000 kroner.

- I princippet er det ligegyldigt, om vi kommer ud med 32.000 kroner eller 340.000 kroner i overskud. Vi er ikke sat i verden for at tjene penge, siger næstformanden og fortsætter:

- Overskuddet betyder, at vi ikke tærer på egenkapitalen, og det betyder igen, at vi får tilladelse til at tegne kontrakter med spillere igen i næste sæson. Det er ret væsentligt, når man spiller i ligaen, konstaterer næstformanden, der tillige fungerer som sportschef i håndboldklubben.

Med årets overskud har Nordsjælland Håndbold en egenkapital på knap en halv million kroner. Det ville klubben egentlig gerne øge.

- Ved indgangen til sæsonen var det vores mål at komme ud med et overskud på omkring 340.000 kroner. Det ville øge vores egenkapital, og derved ville vi også have mulighed for at udvide grundlaget for at indgå spillerkontrakter og derved løfte klubben til en højere hylde. Som det ser ud nu, så vil vi i næste sæson have et budget, der er på et tilsvarende niveau som i denne, siger Jørn Blom Hansen.