20. oktober 2019
Farum mødte lørdag RB1906 i Sjællandsserien. Foto: Rudi Dalsgaard
gallery icon

Se billedserie

Farum mødte lørdag RB1906 i Sjællandsserien. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Farum slået hjemme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Farum slået hjemme
Sport Frederiksborg Amts Avis - 21. september 2019 kl. 17:19
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Farum måtte lørdag se sig slået 3-1 hjemme af topholdet RB 1906 i Sjællandsserien.

Især i første halvleg dominerede det gæstende tophold og skabte et par fine chancer, men det var først efter 40 minutter, der gik hul på Farum-keeper Martin Schøtt Kristensen.

Jules Deugoue sparkede bolden fladt ind over ude fra sin højre side. Bolden blev hverken mødt af venner eller fjender, men endte i stedet med at smutte ind ved fjerneste stolpe til 1-0 til gæsterne.

Kort efter var Martin Schøtt Kristensen dog på plads, da Casper Rasmussen kom fri i højre side og reddede flot, Roskilde-spillerens flade afslutning.

Farum fik svaret godt igen i starten af anden halvleg, da Thomas Jørgsholm fik slidt sig igennem og afsluttet fladt til 1-1 efter 48 minutter.

Det gav hjemmeholdet noget tro på tingene, men den blev punkteret efter 61 minutter, da Casper Rasmussen gjorde det til 2-1.

Christian Hansen øgede til 3-1 12 minutter efter, og det endte med at afgøre kampen.

RB 1906 har 15 point efter seks kampe og fører Sjællandsseriens pulje 1, mens Farum kun har fem point og ligger nummer ni i rækken, der har 12 hold.

Sjællandsserien, pulje 1
Farum-RB 1906 1-3 (0-1)

Mål: 0-1: Jules Deugoue (40), 1-1: Thomas Jørgsholm (48), 1-2: Casper Rasmussen (61), 1-3: Christian Hansen (73).

Tilskuere: 75