28. januar 2020
FC Helsingør scorer på hvert tolvte hjørnespark. Denne jubel er fra holdets første scoring på hjørnespark i denne sæson. Det var på udebane mod HIK, hvor både Nikolaj Hansen og Nicolas Mortensen mente, at de havde scoret. Ricki Olsen blev først udråbt som målscorer. Det er nu officielt, at målet er Nicolas Mortensens. Foto: Mads Hussing
FC Helsingør scorer på hvert tolvte hjørnespark. Denne jubel er fra holdets første scoring på hjørnespark i denne sæson. Det var på udebane mod HIK, hvor både Nikolaj Hansen og Nicolas Mortensen mente, at de havde scoret. Ricki Olsen blev først udråbt som målscorer. Det er nu officielt, at målet er Nicolas Mortensens. Foto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FC Helsingør scorer næsten altid på hjørne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FC Helsingør scorer næsten altid på hjørne
Sport Frederiksborg Amts Avis - 06. december 2019 kl. 10:23
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Statistik er en vigtig del af FC Helsingørs træner Morten Eskesens arbejdsredskab, og holdet stikker ud på flere parametre.

Masser af fodboldtilskuere kender sangen »Vi scorer altid på hjørne«. Det er dog meget langt fra sandheden, for hos de fleste klubber er det på omkring to hjørnespark ud af hundrede, der bliver scoret på.

Men i Helsingør er der noget om det. Selvom de ikke scorede på hjørnespark i de første fem kampe af sæsonen, så scorede de på hvert tolvte hjørnespark, når man ser på hele efteråret.

- Det handler om, at vi har fået trænet det. Jeg kommer med nogle idéer fra mine to år som standardtræner i Randers og min 10-12 år som cheftræner. Jeg har altid gået op i hjørnespark, siger FC Helsingørs træner Morten Eskesen og uddyber:

- Det handler om, at vi har 1-2-3 dygtige sparkere. Det skal trænes, for det handler om timing. Hvis Norouzi sparker og Jonas Henriksen kommer farende til forreste stolpe, så nytter det ikke noget, at den er en halv meter for høj. Hvis den er det, så skal vi have en bagved, og hvis den er endnu højere end det, så skal vi have en i bageste del af feltet.

Det er ikke kun sparkeren, og ham der skal have bolden, der er vigtige. Det er hele holdet.

- Alle spillerne har roller. Nogle skal lave screeninger, så andre kan komme fri, og en skal ind og genere målmanden. Lucas Haren har den rolle, at han skal trække ud imod ham, der sparker, så vi kan se, om vi kan få trukket en eller to forsvarsspillere med på den måde, siger Morten Eskesen.

Morten Eskesen kom til FC Helsingør i sommerpausen, og han har taget standardsituationer til et nyt niveau i klubben.

- Klubben siger, at vi skal rykke op, og jeg siger, at jeg skal nok få os op. Så tænker jeg, at vi kommer til at møde hold, der pakker sig. Så står de med 11 mand i eget forsvar, og det skal vi kunne bryde op, siger Morten Eskesen og peger på den sidste kamp inden vinterpausen, hvor det netop ikke lykkes.

- Der havde vi 15 hjørnespark, og hvis vi havde scoret på et af dem, så havde det været en anden kamp, siger træneren.

FC Helsingør vandt dog den kamp på to sene mål, men det var i åbent spil.

For Morten Eskesen har statistik altid fyldt meget.

- Det har altid været min interesse. Mod hold, der er lige så gode som os, så kan det være forskellen, der gør, at vi vinder og i sidste ende rykker op. Det er interessant, at man kan spille 33 kampe, og så er det standarder, der gør, at vi rykker op, siger han.