30. marts 2020
FC Helsingørs Daniel Norouzi (th) er her i aktion i sæsonens første kamp på udebane mod Skovshoved, men han kunne sagtens være endi en fodboldklub i Iran. Foto: Mads Hussing
FC Helsingørs Daniel Norouzi (th) er her i aktion i sæsonens første kamp på udebane mod Skovshoved, men han kunne sagtens være endi en fodboldklub i Iran. Foto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Daniel Norouzi var tæt på komme i militæret i Iran

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Daniel Norouzi var tæt på komme i militæret i Iran

Daniel Norouzi var tæt på at skulle aftjene sin værnepligt i Iran, fordi han ville spille fodbold i landet.

Sport Nordsjælland - 19. februar 2020 kl. 19:56
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I sommeren 2019 hentede FC Helsingør Daniel Norouzi. Han viste sig hurtigt som en leder, og som en der gik forrest på midtbanen.

Udefra set havde FC Helsingør manglet en dynamo på midtbanen, der gerne tog de grimme tacklinger. Det kom nu med Daniel Norouzi.

Før FC Helsingør havde han været i Brøndby, vejle og Næstved. Han havde også spillet 21 ungdomslandskampe.

Han kunne dog nemt have været endt et helt andet sted i verden, hvis alt var gået efter planen. For efter 18 kampe for Brøndby tog han til Vejle, men så kom der et tilbud fra et noget andet sted i verden, end fodboldspillere i Danmark normalt får tilbud fra.

- Jeg var i Iran i sommeren 2016. Jeg havde spillet tre år i Vejle og blev præsenteret for en kontrakt fra en klub i Iran, der hedder Sepehan, siger Daniel Norouzi i en podcast, der kan høres på FC Helsingørs fansite Cementen.dk.

Hør hele podcasten her:
https://www.cementen.dk/2020/02/18/helsingoer-fanpodcast-med-daniel-norouzi/

Han kom dog aldrig til at spille for den iranske klub.

- Det blev ikke til mere end det, for der var noget militærtjeneste, der kom i vejen. Men jeg tog afsted, og jeg er glad for, at jeg turde at komme væk fra de vante omgivelser, siger Daniel Norouzi og uddyber:

- Selve klubben kom på tale, fordi mine forældre er iranske, og der var mulighed for, at jeg kunne få iransk pas og dermed ikke optage en udenlandsk plads i truppen.

- Militærtjenesten kom af, at jeg blev iraner og derfor også skulle behandles som en iraner. På trods af, at jeg havde trukket frinummer hjemme i Danmark, så skulle jeg i militæret dernede, og det gad jeg så ikke.

Militærtjeneste i Iran er ikke for sjov, men den behøver ikke altid at aftjenes i selve militæret.

- Det er to år. Man kan spille på et militærhold og aftjene sin værnepligt på den måde, men det gad jeg ikke. Man kan også være indskrevet på et universitet og udskyde det på den måde, men det gad jeg heller ikke, siger Daniel Norouzi, der derefter pakkede sine igen og kom hjem efter seks uger i Iran.

Det var her, han kom tilbage til Sjælland efter opholdet i Vejle.

- Sæsonen var gået i gang, og jeg endte i Næstved, hvor jeg i første omgang fik en kontrakt på halvandet år, siger Daniel Nourozi, der netop har forlænget sin kontrakt med FC Helsingør, så den gælder halvandet år endnu.