20. oktober 2019
Frederik Heise tager bolden med sig og skaber en stor chance for Troels Cilius. Foto: René Larsen
gallery icon

Se billedserie

Frederik Heise tager bolden med sig og skaber en stor chance for Troels Cilius. Foto: René Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Birkerød i vildt men forgæves comeback

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Birkerød i vildt men forgæves comeback
Opdateret 05. oktober 2019 kl. 16:51
Sport Frederiksborg Amts Avis - 05. oktober 2019 kl. 16:41
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skjold Birkerød lavede et fornemt comeback i danmarksserie-opgøret i Ballerup Idrætspark mod BSF. Gæsterne var bagud med 3-0 ved halvleg, men Birkerød formåede alligevel at komme tilbage i opgøret.

Niklas Toft Kristiansen udlignede til 3-3 med et kvarter igen, og han havde kort efter chancen også for at bringe Birkerød foran, da han midt for mål forgæves forsøgte en dribling i stedet for at få afsluttet i favorabel position.

I stedet måtte Birkerød se pointene forsvinde igen i de sidste minutter af opgøret. Det skete på det, der havde været Birkerøds svaghed gennem hele opgøret: Høje indlæg i feltet.

Først headede Mads Randrup bolden i nettet til 4-3, og i overtiden øgede Kalle Svarre Petersen til slutresultatet 5-3.

Det var også på et indlæg, at Rasmus Brøns efter ti minutters spil bragte BSF foran 1-0. Brøns gjorde det også til 2-0 midt i halvlegen, og på 1. halvlegs sidste aktion øgede Alan Ali til 3-0.

Dermed så kampen ud til at være lukket.

Men Birkerød viste god moral. Det hjalp også kraftigt, at Bill Sida reducerede kort inde i 2. halvleg efter mønsterligt Birkerød-opspil.

Det var Birkerød fornyet håb, og det førte til, at Troels Cilius midt i halvlegen kunne sende bolden i nettet, da Bill Sida kom til baglinjen og lagde en bold skråt tilbage i feltet.

Udligningen faldt som nævnt også, men Birkerød måtte alligevel indkassere det femte nederlag på stribe.

Danmarksserien pulje 1
BSF-Birkerød 5-3 (3-0)
Mål:
1-0: Rasmus Brøns (11), 2-0: Rasmus Brøns (27), 3-0: Allan Ali (45), 3-1: Bill Sida (50), 3-2: Troels Cilius Nielsen (65), 3-3: Niklas Toft Kristiansen, 4-3: Mads Randrup (80), 5-3: Kalle Svarre Petersen (89)
Tilskuere: 112