20. oktober 2019
Gritt Ryder og Hørsholm 79ers spillede onsdag aften i Hørsholm Hallen mod Stevnsgade i Dameligaen. Foto: Rudi Dalsgaard
gallery icon

Se billedserie

Gritt Ryder og Hørsholm 79ers spillede onsdag aften i Hørsholm Hallen mod Stevnsgade i Dameligaen. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Mestre vandt DM-revanche

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Mestre vandt DM-revanche
Opdateret 28. november 2018 kl. 21:27
Sport Frederiksborg Amts Avis - 28. november 2018 kl. 21:06
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De danske mestre fra Hørsholm viste sig igen som de stærkeste og bredeste, da der onsdag aften var DM-revanche mod Stevnsgade. 79ers vandt med 83-75.

Det var ellers gæsterne fra Stevnsgade, der lagde bedst fra land, og der skulle gå fem minutter af første periode, før hjemmeholdet kom på tavlen ved Meg Wilson, mens Stevnsgade allerede havde lavet 10 point.

Det gav teten til københavnerne, og den nordsjællandske offensiv kørte slet ikke. Det var ikke meget bedre i den anden ende, og Stevnsgades profiler boltrede sig og vandt de første 10 minutter med 27-19.

Tendensen fortsatte i anden periode, men Hørsholms forsvar fik dog lagt en dæmper på gæsterne. Bare ikke Hanna Sheikh, der satte en treer til stillingen 30-40 godt halvvejs i perioden.

Men så fik Hørsholm gang i sine skud udefra. De følgende minutter blev vundet 11-2 på baggrund af to treere fra Maria Forsman Pedersen og en enkelt fra Josephine Tullin, og så var Hørsholm foran for første gang i kampen 46-45.

Stevnsgades Ena Viso ville det dog anderledes. I fuld sprint satte hun en treer fra lige over midterlinien, netop som anden halvleg sluttede.

Den medgang løftede gæsterne med ind i anden halvleg, og efter fem minutter af tredje periode var københavnerne foran 54-65 og virkede igen i kontrol i begge ender af banen.

Men så fik amerikanske Meg Wilson gang i sine lange lemmer. Med flere angrebsrebounds og et par scoringer var hun katalysator for et 79ers-comeback - godt suppleret af en varm Gritt Ryder bag treeren.

Hun satte to af slagsen, men missede dog det sidste skud i perioden, så Hørsholm stadig var bagud 70-71 inden sidste periode.

Her vendt kampen fuldstændig på hovedet. Afgørelsens time var tæt på, og de fik begge holds offensiv til at forkrampe. Det ramte især Stevnsgade, der supplerede skæve skud med en stribe mistede bolde.

Gritt Ryder satte en treer til 75-71, men derefter gik hun også i stå, og der blev kun scoret et enkelt point de følgende fem minutter.

Men det var Hørsholm, der fik hul på bylden igen, da Ivana Jovanovic fik Stevnsgades zoneforsvar til at bryde sammen med en kropsfinte og et skud fra mellemdistancen. 78-73 - fulgte af endnu en Stenvsgade-turnover og femte fejl til Hanna Sheikh.

Marie Louise Blyme udnyttede »hullet« til at sætte en treer til 81-73 med 1:32 igen, og så var kampen afgjort.

Dameligaen
Hørsholm-Stevnsgade 83-75

(19-27, 27-21, 24-23, 13-4)
Hørsholm: Gritt Ryder 17, Marie-Louise Blyme 12, Layne Murphy 10, Ivana Jovanovic 9, Maria Forsman Pedersen 8, Emilie Bæk 3, Katrine Lassen 1.
Stevnsgade: Hanna Sheikh 16, Mathilde Colding-Poulsen 14.
Tilskuere: 225