14. december 2019
Farum/FCN spillede efterårssæsonens sidste kamp hjemme mod Odense og vandt sikkert på en god anden halvleg. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Farum/FCN spillede efterårssæsonens sidste kamp hjemme mod Odense og vandt sikkert på en god anden halvleg. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Lukkede med sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Lukkede med sejr
Sport Frederiksborg Amts Avis - 16. november 2019 kl. 14:52
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Kvindeligaen spillede Farum/FCN sin sidste kamp i efteråret lørdag eftermiddag mod Odense Q og fik sluttet med maner ved at vinde 3-0.

Farum/FCN har spillet med i toppen det meste af sæsonen, men nordsjællænderne kom ind til kampen med tre nederlag i træk.

Det var da heller ikke et Farum-hold, der sprudlede af selvtillid og spillelyst i første halvleg, selv om man havde bolden meget. Der var langt mellem de store chancer. Camilla Kur var den første til at prøve sig med et fladt skud lige forbi efter 14 minutter.

Kvindeligaen
Farum/FCN-Odense 3-0 (1-0)
Mål:
1-0: Florentina Olar (17), 2-0: Amalie Vangsgaard (58), 3-0: Camilla Kur (64)
Advarsler: Line Røddik, Farum/FCN. Kamilla Ørskov Jensen, Odense.
Farum/FCN: Kathrine Larsen - Sofie Tranholm Nielsen, Amalie Littau, Brianne Reed (64: Catrine Gryholt Larsen), Asla Johannesen - Line Røddik, Camilla Kur, Katrine Møller Kühl (69: Simone Andersen)- Büsra Barut (64: Linnea Borbye), Amalie Vangsgaard, Florentina Olar
Odense:
Sarah Jacobsen - Sasha Nielsen (84: Laura Hansen), Laura Petersen, Sarah Lundal, Julie Jensen - Julia Hjørlunde, Tenna Kappel (75: Fie Steenberg), Emilie Lajmiri, Cecilie Fløe - Kamilla Ørskov Jensen, Lykke Kildegaard (67: Anna Grødem).
Tilskuere: 110

Tre minutter efter kom Farum/FCN så planmæssigt foran, da hurtige Amalie Vangsgaard kom af sted i højre side og ramte Florentina Olar lige i panden med sit indlæg. Den rumænske angriber headede uden problemer bolden ind til 1-0.

Presset skud

Odense var tæt på at slå tilbage bare minuttet efter, da Cecilie Fløe kom først på et indlæg, men blev presset i skudøjeblikket til at sparke forbi.

Derefter var det småt med chancerne halvlegen ud. Bedste mulighed var et Odense-frispark fra venstre side, der fik lov at gå hele vejen gennem feltet, men som også gik forbi mål.

Det kampforløb blev der lavet gevaldigt om på efter pausen. Her satte hjemmeholdet sig igennem og leverede 10 minutters bombardement af Odense-målet, og det afgjorde kampen.

Amalie Vangsgaard lagde for ved at dirigere Florentina Olars indlæg ind til 2-0 efter 58 minutter.

Keeper på plads

De to var lige ved at gentage kunststykket tre minutter efter, og efter 63 minutter var den igen gal i Odense-feltet. Både Büsra Barut og Camilla Kur kom til store skudchancer, men Sarah Jacobsen i Odense-målet hev et par gode redninger op.

Det gjorde hun også på Amalie Vangsgaards skud lige efter. Men da Camilla Kur fra godt 20 meter fik drejet bolden helt op ad venstre stolpe, nåede Jacobsen ganske enkelt ikke ud til den. 3-0, og så var det afgjort.

Linnea Borbye kom ind fra bænken og fik sig også en kæmpe chance, men Sarah Jacobsen var igen på plads og reddede både bolden og sit hold.

Kenn Thomsen

Skud på stolpen

Det ændrede ikke ved, at kampen var afgjort. Odense fik lagt lidt pres på Farum-forsvaret mod slutningen, men det var Florentina Olar, der var tættest på at score, da hun bankede bolden på stolpen med fem minutter igen.

Med tredjepladsen i rækken tager Farum/FCN seks point med ind i forårets slutspil. Fortuna Hjørring tager 10, Brøndby 8, Thisted 4, VSK Aarhus 2, mens Kolding starter på nul.

Odense og BSF må en tur i kvalifikationsligaen for at blive oppe.

Kenn Thomsen