18. november 2019
Hundested tabte ude 3-0 til RB 1906 fra Roskilde. Her var over 100 tilskuere fra Hundested mødt frem for at støtte holdet. Foto: Mads Hussing
gallery icon

Se billedserie

Hundested tabte ude 3-0 til RB 1906 fra Roskilde. Her var over 100 tilskuere fra Hundested mødt frem for at støtte holdet. Foto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Hundested slået på kontramål i Roskilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Hundested slået på kontramål i Roskilde
Sport Frederiksborg Amts Avis - 19. oktober 2019 kl. 20:00
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da Hundested vovede sig frem på banen, samtidig med at de var nede med en mand, så slog RB 1906 til i topopgøret i Sjællandsserien, der endte med en 3-0-sejr til hjemmeholdet fra Roskilde.

Over 100 Hundested-fans havde taget turen til Roskilde for at følge succesholdet, der er rykket op to gange i træk, og som ligger godt til i Sjællandsserien i år. De godt 40 af dem skulle have sejlet fra Hundested til Roskilde, men for meget vind satte en stopper for den tur. De endte med at leje en bus og så sidde på værtshus i Roskilde i et par timer inden kampen.

Det kunne godt både ses og høres på de mest hardcore af Hundesteds fans, der både fyrede røgbomber og nødblus af.

Der var ingen kontrollører til kampen, så de kunne stille rekvisitterne op et kvarter før kampen, uden der var nogen, der gjorde noget.

På banen kunne de mange Hundested-fans se deres hold blive presset i bund i 1. halvleg. Det er normalt ikke noget, der er dårligt for Hundested, for de har et par hurtige angribere, der kan sættes i gang med farlige kontraangreb.

De blev dog aldrig for alvor farlige, da Roskildeholdets forsvar havde godt styr på både almindelige anreb og kontraangreb.

I 2. halvleg kom Hundested længere frem på banen. Hundested fik muligheden, da Roskildes Abdoulie Njai blev sendt udenfor i ti minutter kort inde i 2. halvleg. De havde et par gode chancer, der kunne have givet kampen et helt andet resultat, men holdet kendte ikke deres besøgelsestid.

Det gjorde Roskilde til gengæld, da Casper Rimmer blev sendt ti minutter på sidelinien med 25 minutter igen. Andreas Maarup scorede to gange på to minutter, og så var den kamp mere eller mindre afgjort.

Hundested fik endnu en mulighed for at komme tilbage, da tomålsskytten Andreas Maarup fik et gult kort ti minutter før tid, men her viste hjemmeholdet sine kvaliteter i omstillingsspillet. I et kontraangreb løb de op og afgjorde kampen bare to minutter senere. Der faldt al luft ud af Hundesteds hold.

Der var Hundesteds andet nederlag i sæsonens første ti kampe, der også har budt på fire sejre og fire uafgjorte. Det rækker til en foreløbig fjerdeplads, inden efterårets sidste kamp i næste uge, hvor holdet tager imod Glostrup, der med fire point færre end Hundested ligger nummer otte.