26. august 2019
Hundesteds fans var mødt talstærkt op til de 20 minutters fodbold i Fælledparken. Foto: Mads Hussing
gallery icon

Se billedserie

Hundesteds fans var mødt talstærkt op til de 20 minutters fodbold i Fælledparken. Foto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Hundested må tage turen til Fælledparken igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Hundested må tage turen til Fælledparken igen
Sport Frederiksborg Amts Avis - 08. august 2019 kl. 21:44
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

20 minutter nåede Hundested at spille i Fælledparken mod Viktoria.

Det regnede voldsomt inden kampstart, og derfor blev kampen mellem Københavner-klubben Viktoria fra Serie 1 og Hundested fra Sjællandsserien udsat et kvarter. Derefter var vejret fornuftigt i 20 minutter, inden det begyndte at lyne og tordne igen. Efter et kvarters pause, hvor dommeren var et minut fra at begynde kampen igen, så den ene linjedommer et lyn, og dermed fløjtede han kampen af.

De to hold nåede at spille 20 minutter, og her var begge hold tæt på at score. Hjemmeholdet Viktoria begyndte kampen bedst og havde flere nærgående forsøg efter hjørnespark.

Hundested havde dog bolden i nettet kort tid før, at kampen blev fløjtet af. Lars Bonde blev sendt afsted mod målet på grund af en fejl i Viktoria-forsvaret. Målmanden nåede bolden først, men Lars Bonde ramte ind i den liggende målmand, så han mistede bolden. Det var ingen sag for angriberen at sende bolden i nettet, men dommeren vurderede, at målmanden havde haft bolden under kontrol, og derfor var det ikke lovligt at sparke den ud af hænderne på ham.

Regnen tog til, og spillere og ledere søgte ly under et nærliggende halvtag. Her kunne de se til, at det lysnede lidt, inden det afgørende lyn kom, så kampen blev fløjtet af.

- Det føles fuldstændig ..., siger Hundesteds træner Michael Schou uden at afslutte sætningen.

- Opladning og alting forsvandt, inden vi skulle ud, Så kom vi igang og fløjtet af igen. Nu står vi her med håret i postkassen og skal bruge en ny tur igen. Der er langt for os, siger træneren.

- Nu kan vi komme hjem på træningsbanen, og så må vi se, hvornår de dikterer en ny kamp. Vi kan få et par spillere mere med. Vi har nogle småskader og et par spillere på ferie, så på den måde er det okay, siger Michael Schou.

Hundested havde forsøgt at få flyttet pokalkampen, da holdet hvert år afholder en træningsturnering på denne tid.

- Det var Viktoria ikke interesseret i. Det var vi lidt ærgerlige over, at vi måtte devaluere vores lille turnering derhjemme, siger Michael Schou, der er ærgerlig over sæsonstarten.

- Det har forstyrret vores opstart, at vi ikke har kunne få den rykket ligesom sidste år. Fordi det var det, vi havde håbet på, at vi kunne. Fordi vi faktisk spurgte den dag, der blev trukket lod, men Viktoria var ikke særlig meddelsom og hjælpsom med at få den flyttet, så det var lidt ærgerligt, siger han.

Der er ingen spilledage tilbage i weekenderne, så det bliver endnu en hverdag, hvor Hundesteds spillere, ledere og de mange medrejsende fans skal tage turen til København igen.

- Jeg tænker, at i og med vi skal spille turneringskamp næste lørdag, så kan det blive tirsdag eller onsdag i næste uge. Der håber jeg på, at den kan blive afviklet, men det kan også være, at DBU dikterer noget andet, siger Michael Schou.