20. september 2019
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Effektive Køge Nord vandt i Allerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Effektive Køge Nord vandt i Allerød
Opdateret 17. august 2019 kl. 15:06
Sport Frederiksborg Amts Avis - 17. august 2019 kl. 14:51
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hjemmeholdet Allerød FK var i kontrol i det meste af 1. halvleg. Holdet kom også planmæssigt foran, og udeholdet Køge Nord var ikke farlige. Det blev der lavet om på fra slutningen af 1.halvleg, og derfra så Køge Nord sig ikke tilbage og vandt sikkert 3-1 i Nordsjælland.

Hjemmeholdets Dino Karjasevic havde flere store chancer i løbet af kampen, og allerede efter seks minutter burde han have bragt Allerød foran. Friløberen blev dog ikke forvandlet til mål.

Køge Nord havde i perioder bolden meget, men de blev ikke farlige. Det gjorde Allerød til gengæld, da Dino Karjasevic driblede på tværs af Køge-forsvaret. Han sendte bolden videre til Lucas Christensen, der stensikkert sendte bolden ind til 1-0.

Kampen udfoldede sig midt på banen uden de store muligheder foran de to mål. Det lavede udeholdet om på. Med et mål af Jeppe Haugaard Nielsen lige før pausen og med Andreas Granskovs scoring lige efter pausen blev der vendt helt rundt på kampen.

Det fik Køge til i endnu højere udstrækning at spille på omstillinger. De stod og kiggede på, at Allerød spillede bolden rundt, og Allerød havde samtidig ikke evnerne til at lirke Køge Nords forsvar op.

Dino Karjasevic kunne dog have udlignet kort tid efter, men bolden på tværs af målet blev ikke sendt i mål.

Køge Nord satte sidste søm i Allerøds kiste, da forsvaret sov ved et frispark 20 minutter før tid, og så kunne Emil Andersen sende bolden i mål til 3-1.

Dino Karjasevic scorede dog et mål i de allersidste sekunder af tillægstiden, men det hjalp ingenting.

Danmarksserien
Allerød-Køge Nord 2-3 (1-1)

Mål: 1-0: Lucas Christensen (24), 1-1: Jeppe Haugaard Nielsen (43), 1-2: Andreas Granskov (47), 1-3: Emil Andersen (71), 2-3: Dino Karjasevic (90)

Allerød FK: Johan Gårdsvoll - Niklas Skou Holm, Jonas Threms, Sebastian Pitzner-Schmidt, Sebastian Lauridsen (57: Nichlas Monefeldt Vesterbæk) - Mark Parrish, Lucas Christensen, Mads Rem, Mads Bach (62: Marc Bredal) - Mathias Virkelyst-Andersen, Dino Karjasevic.

Køge Nord FC: Frederik Hansen - Ahmad Jamal El-Sayed (78: Philip Meizner Rasmussen), Alexander Back, Patrick Nordahl, Henrik Volquardsen - Lasse Skovsager Pedersen, Casper Olsen, Jeppe Haugaard Nielsen, Emil Andersen (76: Hakar Amang) - Sadik Krdzic - Andreas Granskov (66: Glodie Kabango).

Advarsler: Lasse Skovsager Pedersen (37), Køge Nord, Henrik Volquardsen (72), Køge Nord, Mathias Virkelyst-Andersen (77), Allerød FK

Tilskuere: 110